Mange Visa/Dankort udløber snart - hvad skal du gøre?

I februar udløber mange Visa/Dankort, og det betyder at flere kunder skal have et nyt kreditkort. Kortene kan dog bruges helt frem til den sidste dag i februar, og der vil inden denne dato blive fremsendt et nyt Visa/Dankort til alle kortholdere.

Den udløbsdato, der står på dit kreditkort, betyder, at kortet er gældende hele den pågældende måned. Det vil sige, at de Visa/Dankort, der udløber i februar gælder helt frem til udgangen af måneden. Alle, hvis kreditkort udløber i februar, vil få tilsendt et nyt i løbet af februar måned. Man skal altså ikke selv foretage sig noget for at få tilsendt et nyt kort.

Hvis man derimod selv bestiller et nyt kreditkort, eksempelvis i forbindelse med en rejse, er det altid en god idé at være ude i god tid, da det kan tage op til 14 dage. Men når kortet nærmer sig udløbsdatoen, vil der helt automatisk blive sendt et nyt kort til kortholderen, og man behøver derfor ikke selv at bestille det 14 dage i forvejen.