Merkur indleder samarbejde med ALKA

Merkur har indgået samarbejde med ALKA, der tilbyder skadesforsikringsprodukter til både privat- og erhvervskunder.

Baggrund

ALKA ejes i stor udstrækning af fagforbund og dermed mere end 1 million medlemmer. ALKA arbejder for at skabe enkle, gennemskuelige og billige forsikringer til kunderne. Det kan ske fordi ALKA ikke skal skabe et stort overskud til ejerne, men er til for forsikringstagerne. Samtidigt har ALKA stor fokus på kundetilfredshed og er blandt de selskaber med de mest tilfredse kunder.

Henvisningsaftalen

Når du skal drøfte dine forsikringer, er det vigtigt at du får en enkel og klar rådgivning. Merkurs ansatte er ikke uddannet til at rådgive om forsikringer. Derfor er aftalen mellem ALKA og Merkur, at Merkur alene henviser kunderne til ALKA. Al samtale om muligheder, dækninger med mere sker med ALKA.

Produkter

ALKA tilbyder de normale forsikringsdækninger til private. På erhvervsområdet har ALKA specialiseret sig i institutioner, højskoler, foreninger og private børnehaver, vuggestuer og skoler.

Giver Merkur indtægter, uden at det koster dig ekstra

Hver gang en kunde bliver henvist til ALKA via Merkur eller vores hjemmeside modtager Merkur et honorar fra ALKA. 
Står du for at købe hus, bil, flytte hjemmefra eller vil du blot have et overblik over dine muligheder så kontakt Merkur eller kontakt ALKA direkte via

www.alka.dk/Merkur