Merkur på Folkemødet 2019

Du kan møde Merkur på Folkemødet ved en række spændende debatter og events om bæredygtig investering, demokratiske virksomheder, biodiversitet m.m. Vi håber, at du vil kigge forbi, hvis du skal afsted til solskinsøen.

Rådslagning om biodiversitet 

Kom og vær med til at finde nye muligheder og løsninger for biodiversiteten i Danmark. Lars Pehrson fra Merkur er i ”de vises råd”, og publikum er også inviteret til at deltage. 

Tid: Torsdag kl. 14.15-16.45

Sted: C12 - Danmarks Naturfredningsforening 

Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening

Debat om bæredygtig privatøkonomi

Merkur og ILoveGlobalGoals inviterer til debat om, hvordan vi finansierer verdensmålene, og hvordan du også selv kan gøre en forskel med dine penge. Mød bl.a. Merkurs investeringsrådgiver Silja Nyboe Andersen, Matter Pension, Nordic Impact og Danmarks Grønne Investeringsfond.  

Tid: Torsdag kl. 16-17

Sted: B9 – ILoveGlobalGoals-scenen 

Arrangør: Merkur Andelskasse og ILoveGlobalGoals

Debat om demokratiske virksomheder

Lars Pehrson er med i panelet i en debat om morgendagens demokratiske virksomheder og deres potentiale. Mød også Pelle Dragsted, Jørgen Rosted og Benny Engelbrecht.

Tid: Lørdag kl. 12-13

Sted: Det socialøkonomiske telt – Kæmpestranden J20

Arrangør: Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv og Det Socialøkonomiske Telt

Kan kvinder, der investerer, redde verden? 

Kvindeøkonomien inviterer til debat om bæredygtig investering, hvor Silja Nyboe Andersen fra Merkur sidder med i panelet - klar til at debattere ligestilling, økonomi og ikke mindst bæredygtig investering.  

Tid: Lørdag kl. 13.30-14.30

Sted: Rud Pedersens Tænketanken, K11 ved kirkepladsen

Arrangør: Kvindeøkonomien