Merkur tager på Folkemøde

For at sætte fokus på en række af de udfordringer vores samfund står overfor, deltager Merkurs direktør Lars Pehrson i en række arrangementer på Folkemødet på Bornholm. Herunder kan du se nogle af arrangementerne.

Landbrugets fremtid: Hvilken gris vejer mest?

Tid: Fredag den 12. juni, 12:20-13:50
Sted: G25 Grøn Scene - Allinge Havn, inder- og ydermole
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening

Dansk landbrug er udfordret på en række områder: Økonomi, produktion, dyrevelfærd samt natur og miljø. På mødet vejes landbrugets udfordringer for at kunne afgøre dets fremtid. Du inviteres til at være med til at afgøre dommen, når Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse møder en række ’vidner’ med fingrene godt nede i landbrugsjorden. Skal vi gå efter et 100 procent økologisk landbrug? Er det konventionelle landbrug vejen frem? Eller ligger svaret et sted midt imellem?

Lancering af Danmarks Grønne Investeringsfond

Tid: Fredag den 12. juni, 18:30-19:15
Sted: F12 Mandag Morgen Universet - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek
Arrangør: Mandag Morgen

I Danmark har vi potentiale til at sætte meget mere gang i den grønne omstilling. Men mange grønne projekter strander på manglende finansieringsmuligheder og på holdningen, at bæredygtighed og sund økonomi er to uforenelige størrelser. Det råder Danmarks Grønne Investeringsfond nu bod på med 2 mia. kr. i finansiering og et nyt kommercielt syn på grøn omstilling. Med Ditlev Engel i spidsen åbner den nye fond nu kassen for fremtidens grønne projekter i private virksomheder, almene boligorganisationer samt offentlige selskaber og institutioner. Men hvad er barriererne for finansiering? Og hvilke nye løsninger er der behov for? Er det overhovedet muligt at skabe langsigtet økonomisk succes, uden at man samtidig tager miljøhensyn og ressourceeffektivitet med i ligningen?

Lars Pehrson sidder i bestyrelsen for Danmarks Grønne Investeringsfond og vil være til stede.

Dialogbænken i Økologiens telt

Tid: Lørdag den 13. juni, 16:30-17:00
Sted: A17 Økologiens telt – Danchells Anlæg
Arrangør: Økologisk Landsforening

Lars Pehrson, Merkur Andelskasse og Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening snakker sammen om bæredygtig økonomi og iværksætteri i 30 min. på dialogbænken ved teltet. Kom og hør deres samtale. 


FAKTA om Folkemødet

  • Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i Allinge på Bornholm.
  • Folkemødet 2015 åbner torsdag den 10. juni og slutter søndag den 14. juni.
  • Folkemødet blev gennemført for første gang i 2011
  • Folkemødets vært er Bornholms Regionskommune, men det er eventarrangørerne - dvs. partier, organisationer, virksomheder og private - der tegner indholdet.
  • Folkemødets arrangementer er gratis, åbne for alle, behandle et emne af samfundsrelevans og foregå i Allinge.

 

Merkurs administrerende direktør Lars Pehrson deltager i en række arrangementer på Folkemødet 2015. Foto: Mikkel Østergaard

Merkurs administrerende direktør Lars Pehrson deltager i en række arrangementer på Folkemødet 2015. Foto: Mikkel Østergaard