Nets opkræver gebyr ved brug af Visa/Dankort i visse pengeautomater

Nets oplyser, at kunder kan opleve at blive opkrævet 30 kr., når de bruger deres Visa/Dankort i en række danske pengeautomater.

Opkrævningen skyldes, at de pågældende pengeautomater ikke er opstillet i samarbejde med et dansk pengeinstitut og derfor ikke er med i hævekortaftalen. Ved brug af Visa/Dankort i disse pengeautomater, som er opstillet centrale steder i Danmark, registreres transaktionen som en international Visa-transaktion. Derfor opkræver Nets gebyret på 30 kr.

Virksomhederne, der opstiller disse pengeautomater, skilter ikke med, at de ikke kan modtage Dankort og det er derfor nemt at bliver snydt. For at undgå dette gebyr anbefaler Nets, at man altid sikrer sig, at den pengeautomat der anvendes, har et Dankort-logo påsat. Dette logo viser, at pengeautomaten er med i pengeinstitutternes hævekortaftale og man undgår dermed gebyret på de 30 kr.