Nyt prospekt for Triodos SICAV 1

Triodos Investment Management har foretaget en række ændringer i prospektet for SICAV I, som består af Triodos Sustainable Equity Fund, Triodos Sustainable Bond Fund, Triodos Sustainable Pioneer Fund og Triodos Sustainable Mixed Fund. Et nyt prospekt for de fire afdelinger træder derfor i kraft pr. 16. februar 2017.

Der er efter Merkurs opfattelse primært tale om ændringer af teknisk og redaktionel karakter.

Det bør dog fremhæves, at investeringsuniverset i Bond Fund og til dels også Mixed Fund potentielt udvides med nye muligheder, se nærmere under ”sub-funds specifics”, når du klikker på linket nedenfor.

Hvis du ønsker et overblik over ændringerne, kan du læse den officielle notifikation fra Triodos Investment Management her.

Prospektet, som træder i kraft pr. 16. februar 2017, vil du finde her på siden snarest muligt.

Er du aktionær i en af de nævnte fonde og kan du ikke acceptere ændringerne, kan du vælge at sælge dine aktier inden 16. februar 2017, fritaget fra eventuelle gebyrer til fondene.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte vores investeringsafdeling på telefon 70 27 27 06 eller pr. mail investering@merkur.dk