Påskeferie: Åbningstider og gode råd til ferien

Påsken står for døren, og mange holder ferie. Her finder du en række gode råd, hvis du skal ud at rejse, og nederst på siden finder du Merkurs åbningstider i påskeugen.

LÆS KORTBETINGELSERNE INDEN AFREJSE

Det er altid en god idé, at du sætter dig ind i, hvilke regler der gælder for dit Visa-Dankort eller dit MasterCard, inden du tager ud at rejse. Det kan f.eks. være nyttigt at vide, hvor høj kortets beløbsgrænse er, dvs. hvor meget du kan købe for eller hæve på kortet pr. dag, hvad det koster at hæve på kortet, osv. Overskrides beløbsgrænsen, bliver betalingen afvist, og det er aldrig sjovt.

HAR DU STYR PÅ REJSEFORSIKRINGEN?

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have en rejseforsikring. Har du et kreditkort fra MasterCard Standard, Guld eller Platin, følger der en rejseforsikring med dit kort. Forsikringsbetingelserne er udvidet med en række fordele i 2018 og du finder dem her

Hvis du har spørgsmål til rejseforsikringerne, kan du finde svar her.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte Merkur.

GEOGRAFISK SIKKERHED FOR MASTERCARD

Merkur tilbyder dig Geografisk Sikkerhed via din netbank og mobilbank. Geografisk Sikkerhed betyder, at du selv bestemmer, hvor dit MasterCard må bruges. Du kan f.eks. vælge, at kortet ikke må bruges i Sydamerika, i Afrika eller på internettet. Geografisk Sikkerhed giver dig altså mulighed for at sikre dit MasterCard mod misbrug i udlandet og på nettet. Dog skal du huske at åbne op for feriedestinationen. Læs mere om geografisk sikkerhed her.

HVIS DU MISTER KORTET ELLER HAR MISTANKE OM MISBRUG

Reagér øjeblikkeligt, hvis du mister dit kort, eller du får mistanke om, at det kan være misbrugt. Du kan spærre dit kort i din mobilbank eller netbank hele døgnet. Har du ikke mulighed for at tilgå netbanken eller mobilbanken kan du kontakte Merkur.

Uden for vores åbningstid kan du kontakte Nets på telefon: +45 44 89 29 29 (Dankort, Visa/Dankort) eller +45 44 89 27 50 (MasterCard).

DANSKE KRONER KAN VÆRE DYRERE

Nogle udenlandske butikker og pengeautomater tilbyder, at du kan vælge mellem at betale beløbet i danske kroner eller den lokale valuta, når du bruger dit kort. Bemærk, at det ofte er lidt dyrere at vælge beløbet i danske kroner. Til gengæld ved man med det samme, hvad man har brugt og slipper for at regne om.

MERKURS ÅBNINGSTIDER I PÅSKEN 2018

26. – 28. marts

Åbent 10-15, Telefon 10-16

29. marts – 2. april

Lukket

3. april

Åbent 10-15, Telefon 10-16

Har du behov for hjælp til din Netbank kan du kontakte Netbank Support på følgende dage i Påskeugen:

26. – 28. marts

8.00 – 22.00

29. – 30. marts

Lukket

31. marts

10.00-18.00

1. – 2. april

Lukket

3. april

8.00 – 22.00

Merkur ønsker alle en glædelig påske!