Pas på svindelmails og SMS’er

Der kører i øjeblikket en målrettet svindel-kampagne mod kunder i danske banker.

IT-kriminelle forsøger via e-mails eller SMS at franarre informationer om loginoplysninger, herunder brugernavn, adgangskode og NemID nøglekort. I dette tilfælde er angrebene rettet mod Netbank-brugere i Danmark.

Typisk vil man modtage henholdsvis en e-mail eller SMS med et link, hvor man sendes videre til en anden side. Her bliver man bedt om at indtaste de informationer, der benyttes til at få adgang til Netbank. De IT-kriminelle gør et stort arbejde ud af at få siderne til at ligne de officielle sider. Det kan derfor ofte være svært at se forskel på de korrekte og de falske sider.

Merkur beder aldrig om kopi af nøglekort

Merkur udsender aldrig mails eller SMS, hvor vi beder kunderne videregive deres NemID oplysninger.
Vi vil gerne understrege, at man aldrig bør videreformidle billeder af sit NemID nøglekort (papkortet).
NemID nøglekort, brugernummer og adgangskode er personlige og må ikke overdrages til andre.
Det vil derfor aldrig være en legitim henvendelse, hvis du bliver bedt om at uploade et billede af dit nøglekort eller lignende.

Har du mistanke om, at du er blevet franarret dine NemIda informationer skal du straks spærre dit NemId. Se hvordan du spærrer dit NemID

Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte Merkur, hvis du har spørgsmål.