Seminar om cirkulær økonomi

Tag med når World Watch Institute inviterer til seminar om cirkulær økonomi under overskriften ”Building Financial Capacity for Circular Economy”.

På seminaret vil der debatteres om de ændringer, som er nødvendige for at støtte overgangen til en cirkulær økonomi i Danmark. Der vil bl.a. blive diskuteret, hvordan man via samarbejde kan komme med løsningsforslag.

Blandt paneldeltagerne er Merkur Andelskasses direktør Lars Pehrson. Derudover kan du bl.a. høre direktør for Danish Green Investment Fund Michael Zøllner samt adm. direktør i Desso BV, Michael Aastrup.

Tid: Torsdag den 4. juni 2015 kl. 14:00-16:30
Sted: KPH Projects, Enghavevej 80-82, København V (nær Enghave station)

Arrangementet er gratis. Læs mere og tilmeld dig her.

Om Worldwatch

Worldwatch Institute er et uafhængigt forskningsinstitut med hovedkvarter i Washington D.C. Instituttet har siden 1974 været katalysator for en effektiv beslutningstagen på miljøområdet. Worldwatch Institute Europe blev grundlagt i København i 2011 med Bo Normander som direktør. Instituttet driver forskning inden for bl.a. klima- og energiområdet, bæredygtig udvikling, grøn økonomi og kulturel forandringsproces.

undefined