Liv i landsbyen

Alken er en landsby med et stærkt fælleskab og masser initiativ. Men selv her mærker man, at symptomer på afvikling dukker op af og til, og at det kan være svært at være en del af ”udkanten”.

Af Karl Johnsen, Pengevirke

Alken ligger ned til Mossø, seks kilometer fra Skanderborg. Husene stimler sammen om de to veje der krydser gennem byen, omgivet af marker og med hyggelige haver og frugttræer. Det er den rene idyl, men for to år siden stod den lille midtjyske stationsby Alken over for en alvorlig krise. Byens købmand fortalte, at hun ville lukke butikken. Samtidigt blev køreplanerne for det lokale tog lavet om, så nogle af togene kørte gennem Alken uden at stoppe ved stationen.

Borgermødet

Byen har i de sidste tyve år været en ressourcestærk by med et stærkt fællesskab. Derfor blev der straks indkaldt til borgermøde. Byens indbyggere mødte talstærkt op og en ”købmandsgruppe” blev nedsat for at finde forslag til løsninger. Jens Jacobsen som er formand for den lokale forening ”Liv i Landsbyen” fortæller:
- Vi ville have en købmand, hvor man kommer hen hver dag. Så man møder alle i løbet af en måned. Et mødested er vigtigt for, hvordan et fællesskab fungerer.
Købmandsgruppen har været i gang siden, og sideløbende har der været afholdt flere borgermøder. Det blev hurtigt klart, at andre lokale klenodier som daginstitutionen, skolen og gymnastikforeningen også kunne være truet af lukning.

Fællesskabet er løsningen

Hvis ikke der er børn til skolen og institutionerne må de jo lukke. En stabil holdbar løsning på langt sigt kræver derfor en erhvervsudvikling med nye arbejdspladser og en jævn befolkningstilvækst i området. 
Det fællesskab som beboerne var bange for at miste, viste sig også at være en del af løsningen. De indså, at et stærkt fællesskab er den perfekte ramme for udsatte borgere. Ved at indbyde udsatte borgere med et fysisk eller psykisk handicap til at være med i byernes arbejdsfællesskaber, kunne landsbysamfundene samtidigt fastholde og styrke deres rige menneskelige fællesskaber. Men fællesskabet er ikke nogen selvfølge.
- I min barndom på landet var samarbejde og vennetjenester mellem naboer nødvendigt for at kunne drive gården, hvad enten det var mange hænder, der skulle være med til at rejse taget eller lån af redskaber og vogne. Der var en materiel nødvendighed i at bevare og styrke det gode fællesskab, som sagtens kunne være et spørgsmål om overlevelse som ejer eller ej, siger Jens Jacobsen.

Vi skal ikke kunne klare os selv

I dag kan næsten hver eneste familie anskaffe alle tænkelige redskaber og maskiner, så vi på alle materielle områder er i stand til at klare os selv. Det er yderst sjældent, at der brug for at gå til naboen og låne noget. Men det giver problemer for fællesskaberne, hvis man ikke har brug for de andre.
- Hvis man skal have et fællesskab til at fungere, er det rigtig godt at have brug for hjælp fra hinanden. Man er nødt til at være afhængig af de andre. 
I Alken begyndte man derfor at se på, hvordan man i samarbejde med kommunen kunne skabe rummelige lokale arbejdspladser, der er tilpasset de udsatte borgere. Ud over et kontant tilskud til jobskabelsen, får byen også et helt nyt liv, når der er arbejdspladser i byen.
- I et landsbyfællesskab kan vi indrette vores arbejdspladser, så alle kan være nyttige borgere, til gavn og glæde for dem selv og andre. Vi laver for eksempel vores købmand så der er mange serviceydelser. Så man for eksempel kan få bragt varer ud, siger Jens Jacobsen. 
Der er desuden mange mindre dagligdags funktioner som man kan betale for at få løst.
- Et varmetjek med f.eks. udskiftning af tætningslister i ens hus, som håndværkere ikke er interesserede i, fordi det er så små ting. Havearbejde og småreparationer på huset, eller en systue hvor man kan indlevere tøj til reparation.
På den måde bliver der plads til alle i fællesskabet, når alle har en funktion.

Frivilligt arbejde

At hjælpe hinanden og at arbejde sammen er også med til at skabe og styrke fællesskabet.
- Det er frivillig arbejdskraft, der skal stå for ombygningen af købmandsbutikken. Nogen er håndværkere og nogen er ikke. Nogen har renset mursten af, og det vinder man ikke mange kroner ved, men man er med i arbejdsfællesskabet. Der er andre der murer en væg for første gang i deres liv. Uden opgaverne kommer fællesskabet og værdierne ikke.
Så det at der er arbejdsopgaver, er faktisk en positiv ting, mener Jens Jacobsen. Når der bliver arrangeret fællesspisning, er der nogen der går i gang tidligt, og som står og laver mad sammen, og der er nogen der kommer til spisningen. 
- Men hvem har egentlig den bedste og rigeste oplevelse? Spørger Jens Jacobsen, og svarer: ”Jamen, det har de, der har været med til at lave maden.”

Hvad sker der i fremtiden

I Alken er der liv i landsbyen igen. I juli eller august åbner købmandsbutikken. Den skal drives af landsbyens beboere som frivillig arbejdskraft, og med hjælp fra dem, som skal arbejde i byen.
- Men det er kun begyndelsen. Der er mange nye projekter på tegnebrættet. En cafe med bageovne, så man kan sælge frisk økologisk brød og lave frokost. Grønsagsdyrkning som giver arbejdspladser til udsatte borgere, og en genbrugsbutik, siger Jens Jacobsen
Alken er et godt eksempel på hvordan landsbyer med et stærkt menneskeligt fællesskab har specielle forudsætninger og muligheder for at integrere udsatte borgere i lokale aktiviteter og arbejdsopgaver til gavn og glæde for de udsatte borgere og for landsbybeboerne selv. Det skaber nemlig udvikling og liv i landsbyen.
 
♥ Liv i Landsbyen er kunde hos Merkur

Fakta

I dag arbejder borgerne i Alken sammen med landsbyerne Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup som alle ligger i samme område. Samarbejdet omfatter skolebestyrelsen, idrætsforeningen, menighedsrådet, tre borgerforeninger, forsamlingshuset og Liv i Landsbyen. De har blandt andet indsendt et fælles høringssvar til kommunens lokalplan. Du kan læse mere på www.alken.dk

Foto: Sanne Dudoret

Foto: Sanne Dudoret