Sådan dyrkes en sårbar jord

Hvis regnskoven fældes for at give plads til plantagedrift og landbrug, er jorden udpint kun få år senere. Men sådan behøver det ikke at være. Verdens Skove hjælper folk, som lever i skoven, med at dyrke jorden på en måde, så de både får noget at leve af samtidig med, at regnskoven bliver stående.

Af Nikolai Lang, Verdens Skove

Regnskoven er det frodigste sted på landjorden. I Ecuador har regnskoven for eksempel den største rigdom af dyr og planter i verden. På én hektar finder man op til 655 træarter. Det er mere end det samlede antal træarter i hele Nordamerika.

Men denne rigdom af liv lader sig ikke direkte overføre til økonomisk rigdom. Der lever mange fattige mennesker i de tropiske skove, og for dem kan det være fristende at fælde skoven for at bruge jorden til dyrkning af afgrøder eller plantagedrift. Men hvis skoven fældes, vil jorden hurtig blive udpint.

Jens Holm Kanstrup er biolog og rådgiver i den danske miljøorganisation Verdens Skove, som arbejder med at bevare regnskoven i Latinamerika. Han sammenligner jorden i regnskoven med den jyske hede:

”En fed østdansk muldjord kan sagtens dyrkes igen og igen, uden at udbyttet går ned, fordi den er smækfyldt med organiske næringsstoffer. Modsat er det med heden, der er nem at dyrke op, men er en let jord, så den er hurtig udpint efter en høst eller to,” forklarer han og tilføjer, at mens heden er forholdsvis ny, er jorden i regnskoven meget gammel:

”Leret er brudt ned, og salte og næringsstoffer er vasket ud. Det er en jord, som er meget mager, fordi de fleste af næringsstofferne befinder sig i planterne. Hvis man fjerner dem, fjerner man også næringsstofferne.

Næring fra biller og blade

Jens Holm Kanstrup er bosiddende i Danmark, men har både lavet feltarbejde i Asien og Latinamerika og har en omfattende viden om regnskoven og dens folk. Blandt andet er der en god grund til, at oprindelige folk i de tropiske skove typisk bosætter sig tæt ved floder, forklarer han:

”Jorden ved floderne bliver jævnligt oversvømmet med næring, når floden lejlighedsvist går over sine bredder. Det giver ny næring til jorden.”
Den generelt næringsfattige jord betyder, at når skoven fældes, vaskes jorden let væk under de kraftige regnskyl, som falder over regnskoven.

”Og når mulden er vasket væk, har regnskoven meget svært at gro frem igen,” pointerer Kanstrup.

I en dansk skov har træerne rimelig dybe rødder, som kan suge næring op fra jorden. Men i regnskoven ligger de fleste rødder simpelthen oven på eller lige neden under jorden. I stedet får planterne derfor næring fra biologisk materiale, som visne blade og ådsler, der ligger og rådner i skovbunden, og som bliver nedbrudt at en hær af orme, tusindben og biller. Insekterne findeler det organiske materiale og frigiver næring, som træerne kan suge op igen.

Et presset økosystem

Dette kredsløb skaber det meget fintfølende og sårbare økosystem, som regnskoven er. Et økosystem som er under pres. Effekterne af jagten på ressourcer og ændringer i klimaet går hårdt ud over de fleste skov-samfund. De er pressede og oplever stigende ulighed og marginalisering som følge af vækst og globalisering. Det lægger pres på udnyttelsen af jorden.

For Verdens Skoves handler det om at mindske behovet for jord og dermed lette presset, forklarer Kanstrup:

”Bæredygtigt skovlandbrug handler om at sikre de lokale en indtægt gennem salg af afgrøder, eller muligheden for at blive så godt som selvforsynende. Det er lidt forskelligt alt efter hvilke afgrøder, der er tale om.”

Kanstrup fastslår, at det først og fremmest handler om at skabe en planlagt og effektiv udnyttelse af jorden, som både bevarer skoven, og som samtidig giver de lokale noget at leve af.

”Vi rådgiver de folk i, hvordan de kan udnytte jorden bæredygtigt ved at kombinere skov og mark og blande de forskellige afgrøder hensigtsmæssigt.”
Der er ikke én løsning, der passer til alle skovsamfund. Den rigtige løsning kommer an på de specifikke forhold.

Bæredygtigt skovlandbrug

”Ofte handler om det om sædeskifte – altså at skifte mellem afgrøder fra år til år. Først sår man for eksempel korn og majs, som er meget næringskrævende. Så stivelsesholdige rodfrugter, som for eksempel maniok, og så træer, buske og frugttræer. Til slut giver man jorden lov til at springe i skov,” forklarer Kanstrup og tilføjer, at det er vigtigt at tænke langt frem:

”Andre steder lægges alle frø samtidigt i skovmarken, og høsten af majs, maniok, bønner og tobak vil så være højest de første år. Senere, for eksempel 3-25 år efter beplantningen, erstattes de af frugttræer og bær til dyr og mennesker”.

Hvis markerne er spredt ud over området, er der god plads til, at naturen hænger sammen, og dyr kan passere gennem landsbyen. Derved sørger man for, at biodiversiteten har plads til at udfolde sig.

”Husk på, at der faktisk har levet indianere i Amazonas i årtusinder, uden at det er gået ud over skoven. Med den rette tilgang kan det sagtens lade sig gøre for mennesker at leve af skoven.”

Håb for fremtiden

Hvis landsbyen har meget plads, er der plads til at skifte mellem forskellige marker. Men hvis der er mindre plads, er permanent skovlandbrug også en mulighed:

”Her kan man for eksempel kombinere nitrogenfikserende bælgplanter med planter, der kan give føde til husdyr, eller med afgrøder, som familien kan sælge på markedet. Det kan for eksempel være kaffe eller kakao, som kan give familien en indtægt og skabe behov for mindre jord.”

Det er især i Honduras, Nicaragua og snart også i Bolivia, at Verdens Skove arbejder med bæredygtigt skovlandbrug.

”De løsninger, som vi har erfaret virker, handler om at give oprindelige folk og lokale skovsamfund mulighed for at leve af deres skov på en bæredygtig måde. Så bliver skoven stående,” understreger Kanstrup.

Det gavner ikke både regnskoven og dens folk, men også de fremtidige generationer.

♥ Verdens Skove er kunde hos Merkur

Verdens regnskove bliver ryddet med en hastighed, der svarer til en fodboldbane hvert tredje sekund. Foto: Verdens Skove

Verdens regnskove bliver ryddet med en hastighed, der svarer til en fodboldbane hvert tredje sekund. Foto: Verdens Skove

Over en milliard mennesker verden over har skoven som livsgrundlag. Foto: Verdens Skove

Over en milliard mennesker verden over har skoven som livsgrundlag. Foto: Verdens Skove

En oliepalmeplantage. Palmeolie bruges i alt fra chokolade til sæbe, og oliepalmer rydder regnskoven. Foto: Verdens Skove

En oliepalmeplantage. Palmeolie bruges i alt fra chokolade til sæbe, og oliepalmer rydder regnskoven. Foto: Verdens Skove