Midt i en omstilling

Interview med Connie Hedegaard Er vi der hvor den grønne omstilling er uafvendelig? Ja, med lidt held, mener Connie Hedegaard. Men der er stadig lang vej igen før vi er i mål. Pengevirke har talt med formanden i den internationale miljøfond KR Foundation, som også er tidligere klimakommissær og tidligere miljø- og klimaminister.

Af Karl Johnsen, Pengevirke

Aftalen i Paris er blevet hyldet og er blevet udskældt. Men gør det nogen forskel med endnu et stykke papir, spørger jeg Connie Hedegaard.

- Parisaftalen handlede om at sende et politisk signal. Alverdens regeringer siger: vi ved godt at det er den vej vi skal.

Det er derfor ikke så meget det konkrete indhold, der er det afgørende ved aftalen. For aftalen indeholder ikke løsninger på, hvordan vi skal komme i mål, og hvem der skal løfte byrden. Det der er afgørende, er signalværdien i, at vi er enige om, at vi skal gøre noget. Med andre ord er det i de kommende år, at aftalen skal stå sin virkelige prøve.

- Det der så bliver lakmusprøven er, om regeringer, byer og virksomheder går hjem, og laver nogle strategier, der rent faktisk passer til de intentioner, der er i aftalen fra Paris. For det er jo klart, at gør de ikke det, så bliver verden jo ikke et bedre sted af de siders papir, fortæller Connie Hedegaard.

Pinligt ikke at leve op til aftalen

Alligevel er hun forsigtig optimistisk på baggrund af aftalen. For ligeså svært det er at indgå aftalerne, ligeså svært er det at være dem, der ikke lever op til den. Allerede i 2018 skal landene evaluere hvor langt man er nået.

- Hvis man er statsminister i Danmark eller i Tyskland, eller for den sags skyld i Indien eller i Rwanda så ved man godt, at inden for de næste mindre end tre år, bliver man bedt om at svare på hvad man rent faktisk gjorde.

Ingen politikere har lyst til at blive hængt ud, som dem der ikke gjorde noget ved en af vor generations største udfordringer. Men det står også krystalklart, at den største del af opgaven med at gøre aftalen konkret og med at nå målene ligger stadig foran os. Og med klar adresse blandt andet til den hjemlige debat, siger Connie Hedegaard:

- Dem der tror, at nu kan vi læne os lidt tilbage og se hvad der sker, de har simpelthen ikke forstået opgavens omfang. Vi skal ikke tro, at det kun er de andre, der har en udfordring..

Regeringen meldte ud før COP21 i Paris, at vi ikke behøvede nye initiativer på klimaområdet og at Danmark kunne klare os med det vi allerede har gjort. I en diplomatisk tone, men tydeligt uenig siger hun:

- Altså for nu at sige det sådan nogenlunde pænt: det er ikke ånden i Paris-aftalen. Ånden i aftalen er ikke, at alle gør det de mindst muligt kan slippe afsted med. Ånden er, at nu skal vi alle sammen gøre os maksimalt umage. Det gælder sjovt nok også Danmark.

En uafvendelig omstilling

Men uagtet at vi stadig har lang vej, så er stenen måske rullet over bakketoppen. Allerede i 2013 blev der opført mere ny vedvarende energi, end der blev opført nye fossile energianlæg, og aktier i kulfirmaer er i løbet af det seneste år styrtdykket.

- Det er altid svært at se, når du står midt i det, men med lidt held er vi nu midt i en omstilling, der er uafvendelig. Jeg tror, at der er så mange af de store økonomiske spillere i verden, der har forstået, at det her ikke er noget vi leger. Det er noget, man er nødt til at tage alvorligt. Og hvis ikke vi gør det, så er det noget, der kommer til at koste os dyrt senere hen.

Der er selvfølgelig stadig en masse der kan forsinke eller forhindre processen. Udfaldet af USA's præsidentvalg, Kinas økonomi og en lav pris på olie for bare at nævne nogen. Dertil kommer at der også er mange andre dagsordener i de hjemlige debatter, som ikke kan ignoreres. Flygtninge, integration, Syrien, og pressede budgetter i Europa.

- Men jeg tror, at vi er ved at være forbi det punkt, hvor det går meget, meget langsomt. Vi vil se, at nogle af de her skift vil accelerere mere voldsomt.

Det koster noget

Derfor er det også vigtigt, at der fortsat er et pres på politikerne, så vi ikke mister det momentum der er i dag. Der skal være et pres ikke bare fra det internationale samfund, men også fra borgerne, siger Connie Hedegaard:

- Hvis du skal have folkevalgte politikere til at tænke mere langsigtet, og ikke kun på hvad der stod i en eller anden facebook-opdatering i morges, så er det jo vigtigt, at der er nogle borgere og et civilsamfund der siger: det forventer vi af jer.

Hvis klimaet er noget man synes er vigtigt, er hendes opfordring, at man engagerer sig i debatten, lader politikerne høre hvad man mener, både når der er valg, men også imellem valgene. Og hvis man vil gå skridtet videre, så engagerer man sig i et lokalt netværk eller organisation der har klima på dagsordenen. Men vi skal også være parate til at prioritere klimaet på bekostning af noget andet.

- Det er vigtigt, at man som borger signalerer, at vi godt ved, at det her ikke bliver gratis. Det koster selvfølgelig også noget at lade være, men i den seneste tid i Danmark har det været som om, at det absolut ingenting må koste. Jamen, det er ikke gratis at lave omstilling! Det kræver noget af os alle sammen.

Forbrugerne har et ansvar

Det er ikke en opgave der kan løftes af det politiske niveau alene, mener Connie Hedegaard.

- Hvis du kun gør det her gennem love og paragraffer, så skulle vi nok nå derhen, hvis vi havde hundrede år til opgaven, men når vi har langt, langt mindre tid, så er du nødt til at have markedet til at sprede de gode løsninger hurtigere.

De fleste af os har masser af muligheder for at tage stilling og agere, med de valg vi træffer. Vi kan spørge os selv, hvordan vores mad er produceret. Hvor langt vores bil kører på literen? Hvis det da ikke er en el-bil? Hvor meget strøm bruger vores hvidevarer?

- Jeg forventer ikke og kræver ikke af nogen, at de skal sidde og lave alt det der arbejde og leve det fuldstændigt perfekte liv. Det har vi jo også valgt nogle repræsentanter til at sætte en eller anden grad af rammer omkring. Men der er rigtig mange måder, hvor vi hver eneste dag som borgere og som forbrugere kan vise, at det her er vigtigt.

Hvor er pensionen investeret?

Det betyder også noget hvordan vi har investeret vores pensionspenge. Mange mennesker har private pensionsopsparinger uden at vide hvad de er investeret i.

- Interesserer det dig hvor du investerer de penge? Spørger Connie Hedegaard.

Netop inden for investeringer er der et opbrud i gang, særligt i forhold til aktier i kul-selskaber.

- Noget af det der har flyttet meget inden for det sidste år eller to, det er hele den her divest-bevægelse, som man kan mene mange ting om. Men det spiller da en rolle at enormt mange rundt omkring, om de er medlemmer af en pensionskasse, er almindelige aktionærer, eller virksomheder, begynder at sige, at vi placerer ikke vores penge i kul.

Divest-bevægelsen startede på de amerikanske universiteter, hvor studerende og undervisere protesterede mod, at universiteterne havde investeringer i kul og olie. Siden da har bevægelsen bredt sig over hele verden og til en lang række forskellige institutioner, pensionskasser og byer. I februar valgte også Københavns kommune at de vil sælge deres investeringer i fossile brændstoffer, for at skabe overensstemmelse mellem investeringer og byens mål om at blive CO2-neutral i 2025.

Nye forretningsmodeller

Hvis vi skal bevæge os fra gårsdagens samfund til fremtidens, skal vi ud af gårsdagens investeringer og ind i de investeringer der fører os frem til fremtiden. De investeringer der bliver frigjort fra den fossile sektor, kan passende investeres i virksomheder der kan levere nye energi- og ressourceeffektive løsninger. Det er de virksomheder som går foran, men hvis vi skal flytte den store restgruppe af virksomheder, så skal der politik med, fortæller Connie Hedegaard. Politikerne kan sætte en pris på at bruge af naturens ressourcer og på at forurene. Der skal være en pris på CO2, for affald, for at bruge ressourcer, og der skal være de rette økonomiske incitamenter til at genanvende ressourcer.

- Det er nogle nye slags forretningsmodeller der skal udvikles. Det ikke sikkert, at jeg om ti år ejer vaskemaskinen derhjemme. Det kan være, at den er ejet af dem der har stillet den til rådighed, fordi de alligevel skal have den tilbage og genanvende alle elementerne. Det er en ny måde at tænke økonomien på. Vi skal have en cirkulær økonomi, en energieffektiv og ressourceeffektiv økonomi. En økonomi hvor vi skal genanvende tingene igen og igen.

Alle har en rolle at spille

Vi skal have standarder for produkter, vi skal have konsekvente grønne offentlige indkøb. Alt det er med til at trække i markedet. Det er politikernes opgave at sætte rammerne, mener Connie Hedegaard, men som borger er du også med til at påvirke og måske accelerere udviklingen.

- Gennem dit forbrug, gennem dine valg og gennem dine investeringer kan du være med til at sende et signal til markedet og til politikerne­­­.

Borgerne, byerne, virksomhederne, organisationerne og civilsamfundet har en stor opgave foran sig. Men man skal ikke undervurdere den politiske ramme som aftalen i Paris udgør, mener Connie Hedegaard. Klimaaftalen og de nationale mål og politikker nedenunder, er med til at sætte en retning.

- Men det ene kan ikke klare sig uden det andet. Du kan ikke sætte et retning ud i det blå, hvis ikke løsningerne er der. Det er derfor at det er et komplekst samspil. Det understreger sådan set bare, at vi alle sammen har et medansvar. Og der er ikke dele af samfundet der kan sige at det her angår ikke os. Det angår alle niveauer og alle dele.

Fakta om KR Foundation

KR Foundation er stiftet af VILLUM FONDEN og efterkommere af civilingeniør Villum Kann Rasmussen. KR Foundation har kontor i København men arbejder internationalt.

KR Foundations mission er, at hjælpe med at finde svar på, stimulere til nye måder at tænke omkring, og at opfordre til handling på - de langsigtede udfordringer som nuværende og fremtidige generationer står overfor på en planet med begrænsede ressourcer, sårbare økosystemer og klimaforandring.

www.krfnd.org

"Med lidt held er vi nu midt i en omstilling , der er uafvendelig. Der er altid svært at se, når du står midt i det." siger Connie Hedegaard. Foto: KR Foundation

"Med lidt held er vi nu midt i en omstilling , der er uafvendelig. Der er altid svært at se, når du står midt i det." siger Connie Hedegaard. Foto: KR Foundation