I Landbruget er næste generation lejere

I Nordjylland kommer deleøkonomien i flydende form. To unge landmænd har sammen med deres 130 jerseykøer lejet sig ind i en ubrugt stald. Her har de igangsat en mælkeproduktion og skubbet til den traditionelle ejerform inden for landbruget.

Af Nanna Juul Jensen, Pengevirke

Det nytænkende landbrug hedder Bundgaard Sharemilker. Det ligger i Vadum, Vendsyssel. Og de tre landmænd bag er Per Bundgaard, Tobias Flensted og Patrick Bertelsen. I foråret blev de på Økologisk Landsforenings generalforsamling kåret som ”Økologisk Frontløber”. Her fik de prisen for deres nytænkende samarbejde og for bruddet med landbrugets traditionelle ejerform. Et brud, der har gjort det muligt for de purunge landmænd at styre deres egen økologiske mælkeproduktion gennem et samarbejde med den økologiske planteavler, Per Bundgaard. Per ejer gård, stald og de tilstødende marker, som gennem bytteøkonomi og udlejning danner rammen om det, der er Danmarks første sharemilk-gård. I landbruget sår det håb om, at konceptet kan hjælpe med dets store udfordring – generationsskiftet. Og når kun 7% af landets landmænd er under 40 år, er udfordringen en presserende realitet i de danske stalde og marker.

Sammenbragte ressourcer

Patrick og Tobias er begge faglærte landmænd fra Lundbæk Landbrugsskole i Nibe. Begge er de i starten af 20’erne og i deres karriere. Lige som så mange andre landmænd drømmer de om at eje deres eget landbrug. Men i dagens Danmark koster den drøm et tocifret million, og det er noget nær umuligt at få en bank til at gennemføre et lån på den størrelse – især når man er ung, nyuddannet og uden gennemslagskraftig egenkapital. Derfor opgiver mange unge landmænd i dag drømmen og tager fast arbejde på en større landbrugsbedrift. Sådan er det imidlertid ikke gået for Patrick og Tobias. Ved at leje sig ind i Per Bundgaards stald har alle tre parter fået det, de ønskede sig.

Per er økologisk planteavler og tog initiativ til samarbejdet om Bundgaard Sharemilker. Han har tidligere haft mælkeproduktion på gården men stod nu med en ubrugt stald og en gård uden dyr. Ved at åbne sin gård op for Tobias, Patrick og deres malkekøer har Per fået en mere harmonisk gård, og tilstrømningen af både mennesker og dyr har bragt liv og glæde med sig. På de økologiske marker indgår køernes foder og gødning i cyklussen og hjælper til et bedre sædskifte. Samtidig får de unge landmænd fra et tidligt stadie ansvar for deres egne dyr og deltager i markplanlægningen om hvilke afgrøder, der skal plantes på fodermarkerne, disses hektarareal og hvornår der skal høstes.

Maskiner, lokaler, foder, gødning og halm er bare nogle af de ressourcer, der indgår i Bundgaard Sharemilker. Nogle dele bytter de imellem hinanden, maskiner låner de af hinanden og helt tredje køber de af hinanden. På den måde er Bundgaard Sharemilker et smeltedigel af sammenbragte ressourcer, og resultatet er en harmonisk gård med et stærkt fællesskab.

Trædesten til egen gård

For den yngre generation af landmænd kan sharemilker-konceptet lette vejen til eget landbrug. I mange år har den danske landbrugssektor måtte se gennemsnitsalderen for selvstændige landmænd stige stødt. Og hos flere landbrugsorganisationer peger man på, at mange ældre landmænd gerne vil gå på pension. Problemet er bare, at der simpelthen ikke er nok arvtagere, fordi de unge landmænd ikke har pengene til det. Med trænge lånemuligheder i bankerne og en stor gældskrise i landbruget er de danske gårde nemlig blevet færre men større. Det bliver de, fordi de eneste mulige købere er andre større drifter eller ældre erfarne landmænd, der ønsker at udvide deres landbrug. Derfor har de unge utrolig svært ved at komme ind på markedet, og de fleste må opgive at blive selvstændige.

Men Patrick og Tobias tjener som eksempler på de mange muligheder, der ligger i sharemilking. For omkring 2 millioner kroner er de kommet i gang med deres egen mælkeproduktion, og det må siges at være en mere overskuelig låneforespørgsel, end 50 millioner er det. Siden 1. oktober sidste år har de selvstændigt leveret mælk til Thise Mejeri. Og med indtjeningen herfra kan de i løbet af de næste år opbygge egenkapital, som måske bliver springbrættet til deres egen gård. Derefter kan nye sharemilkere overtage deres staldplads hos Per.

Lovændring blev kickstarter

Det var først i januar 2015, den nye ejerform blev mulig i Danmark efter en ændring i landbrugsloven. Ændringen gjorde det muligt for enhver at købe en gård og leje den ud. Derfor behøver gårdejeren heller ikke længere være landmand eller have indflydelse over jorden. Med den åbning kan sharemilker-konceptet udbredes i Danmark og måske vokse sig lige så stor som i New Zealand, hvor konceptet stammer fra. Her estimeres det, at omkring 35 % af ejerformene inden for landets mælkeproduktion er sharemilkers i forskellige konstellationer. Hvem der ejer kobesætning, sørger for foder og pasning varierer. Nogle steder forbliver gården et splittet ejerskab og samarbejde mellem landmænd. Andre steder udføres et generationsskifte løbende ved at lejer, del for del, køber den oprindelige ejer ud. På den måde sikres den pensionsklare landmand indkomst fra leje af marker, græsgange eller stalde, indtil et komplet salg er muligt. Helt tredje steder bruger unge landmænd sharemilking til at spare sammen til egen gård lige som Patrick og Tobias.

Med den ændrede lov og innovative unge kan sharemilking derfor meget vel blive en del af fremtiden for dansk landbrug.

♥ Bundgaard Sharemilker er kunde hos Merkur

De tre landmænd bag Bundgaard Sharemilker er Per Bundgaard, Tobias Flensted og Patrick Bertelsen. Foto: Økologisk Landsforening

De tre landmænd bag Bundgaard Sharemilker er Per Bundgaard, Tobias Flensted og Patrick Bertelsen. Foto: Økologisk Landsforening