Unge hjemløse skal give investorer et fair afkast

En ny type investeringer vinder frem i Europa og spås af flere en stor betydning for fremtidens sociale indsatser.

Af Morten Plesner

Hun forvandles til levende kanonføde, når talen falder på emnet, og hun ved det godt. Ikke desto mindre har Helle Øbo, direktøren for AskovFonden, de sidste år været en af de stærkeste fortalere for de såkaldte Social Impact Bonds, eller Sociale Investeringer, som de er kommet til at hedde på dansk.
Det er et koncept, som grundlæggende går ud på, at investorer kan investere i - og tjene penge på - de mest udsatte befolkningsgrupper i samfundet. Det kan være unge hjemløse, angstramte ledige eller voldsramte familier.
Det kan næsten ikke lyde mere udansk. Men ikke desto mindre er det et tiltag, som skal være med til at sikre fremtiden for den danske velfærdsmodel, lyder det fra Helle Øbo.

“Jeg har selv været meget kritisk overfor at skulle lukke private investorer ind på den her måde, men jeg er også pragmatisk indstillet,” siger Helle Øbo, da Merkurs udsendte møder hende på hendes kontor i hjertet af Nørrebro, og fortsætter:
“Der er i dag 55.000 børn og unge i Danmark, som er i fare for at havne uden for arbejdsmarkedet og uden for samfundet, hvis ikke vi som samfund bliver bedre til at sætte ind med den sociale indsats, før skaden er sket.”
De 55.000 unge mennesker kan ifølge AskovFondens direktør blive hjulpet bedre, hvis nogle af de store pengetanke, som findes i det danske samfund, bliver aktiveret, så den sociale indsats kan gå fra at være reaktiv til proaktiv.

Et gennembrud venter

Der er hverken usikkerhed eller tøven at spore i Helle Øbos stemme eller ansigtsudtryk, når hun fortæller om sine og AskovFondens forventninger til den store forandring, hun håber, de sociale investeringer vil bringe med sig.
Forståeligt nok. Dagen forinden har Helle Øbo stået på scenen foran 100 investorer, NGO’er og politikere, som var mødt op til en stort anlagt konference om Social Impact Bonds, arrangeret af AskovFonden og partnerne Skandia, Ernst&Young, Kammeradvokaten, Den Sociale Kapitalfond og Nordic Development Corporation.

“Det var som juleaften for os. At stå der og mærke den her utrolige opbakning til det, vi har arbejdet så hårdt for, det var helt specielt,” siger hun og fortsætter:
“Det var tydeligt, at der er en vilje til, at vi får prøvet det af i Danmark. Både fra politisk hold men mindst lige så vigtigt var der opbakning fra organisationerne, og dem der skal sætte penge i det.”

Den danske regering lancerede sidste år en fond på 50 millioner kroner, som er øremærket sociale investeringer, og fra talerstolen på konferencen understregede Innovationsminister Sophie Løhde (V), at regeringen tror på konceptet.
“50 millioner kroner kommer måske ikke til at ændre samfundet natten over, men jeg håber, at det kan være med til at udvikle et dansk marked for sociale investeringer,” lød det fra ministeren, som selv var blevet inspireret af en lignende britisk fond, som blandt andet har støttet arbejde med at rehabilitere tidligere straffede i Storbritannien.

Støtten fra EU

Blandt sine allierede kan Helle Øbo og AskovFonden også tælle Den Europæiske Investeringsfond (EIF). Fra EU-hold er der stor opmærksomhed på, hvordan de store sociale problemer flere steder i Europa skal løses i en tid, hvor de statslige budgetter i mange EU-lande er blevet barberet ned
i årene efter finanskrisen.

”Europæiske lande står i dag over for nedskæringer i de offentlige budgetter, mens de sociale problemer vokser. Det ligner et signal til, at nye metoder og innovative løsninger er nødt til at blive udviklet for at gøre bedst mulig brug af de eksisterende offentlige resurser. Integrationen af den private sektor i den sociale indsats kan i den forbindelse give både fleksibilitet og effektivitet og bidrage til, at vi kan få bedre service og resultater,” siger Phillipe Bernard-Treille, som arbejder med Impact investeringer i Den Europæiske Investeringsfond, da Merkur interviewer ham under AskovFondens konference.

Fra talerstolen på konferencen var han desuden hurtig til at aflive et af de kritikpunkter, som hurtigst dukker op, når talen falder på social investeringer.
“Det er vigtigt for mig at sige, at de sociale investeringer fra private investorer ikke skal gå ind og erstatte den traditionelle offentlige service og finansiering, tværtimod kommer de to til at komplementere hinanden især på områder, hvor de offentlige udgifter er størst,” siger Phillipe Bernard-Treille og understreger endnu en gang, hvor stor en prioritet de sociale investeringer er for Den Europæiske Investeringsfond:

”Innovation som styrker den sociale indsats er ikke bare afgørende for vores fremtid, men også de kommende generationer.”
Den Europæiske Investeringsfond investerede for et år siden for første gang i Social Impact Bonds. Det var finnerne, der fik glæde af den 10 millioner euro store sociale investering, som har til formål at hjælpe flygtninge i arbejde. Og meldingen fra investeringsfonden har siden været, at det ikke bliver den sidste af slagsen i Europa.

De finske erfaringer

En af de ansvarlige for, at de mange millioner fra EIF ikke går til spilde, er Jussi Nykänen, bestyrelsesformand i den finske investeringsvirksomhed Epiqus. Virksomheden har fået til opgave at forvalte projektet, som sigter på at få over 3.000 flygtninge i arbejde. Det går lidt forsimplet ud på, at den finske regering belønner Epiqus og derigennem Den Europæiske Investeringsfond og andre investorer for hver flygtning, som kommer i længerevarende beskæftigelse.
Igen er devisen, at det kan betale sig for regeringen, da regningen for de enkelte flygtninge ville have været meget større, hvis ikke de var kommet ind på arbejdsmarkedet.

Jussi Nykänen lægger ikke skjul på, at der i nogle tilfælde har været et godt afkast på de sociale investeringer, men han er hurtigt til forklare, at man ikke skal slå investeringstypen i hartkorn med en klassisk aktieinvestering.
“Vi sørger for, at der kommer et fair afkast af de sociale investeringer, men der er samtidig et loft for fortjenesten. Investorerne er jo heller ikke interesseret i at blive beskyldt for at være griske,” siger Jussi Nykänen.

Han mener, at en af de største fordele for organisationer som Askov Fonden er, at man gennem Social Impact Bonds typisk er sikret finansiering i længere perioder, end hvis man løbende skal ud og søge nye fondsmidler.
“Vi kan have tidshorisonter på op til og over et årti, og det skaber en helt anden kontinuitet, end mange organisationer er vant til,” siger Jussi Nykänen.

En revolution i socialt arbejde

Pengene til arbejdet med social udsatte er den åbenlyse fordel ved sociale investeringer, men der er en anden lige så vigtig faktor, som Social Impact Bonds kan bidrage med, og som ifølge Helle Øbo ikke må overses. Effektmåling.
For at sociale investeringer overhovedet kan fungere, er det nødvendigt at kunne dokumentere, om den indsats, der gøres inden for socialområdet, rent faktisk har den ønskede effekt, og det er en stor mangelvare i dag.

“I Danmark bruger vi hvert år 45 milliarder kroner på det sociale området, og mit optimistiske bud vil være, at vi kender effekten af ti procent af det arbejde. Ti procent,” siger Helle Øbo og gør et kort ophold i talestrømmen, før hun fortsætter:
“Social Impact Bonds tvinger os allesammen til rent faktisk at undersøge, om det vi laver virker. Og forstå mig ret, folk der arbejder inden for det her område, gør deres allerbedste, men det er bare ikke nødvendigvis det, der virker. Og der har vi altså en forpligtelse til at spørge os selv, virker det? For ellers er der nogle mennesker, som ikke har fået den hjælp, de havde brug for.”

I Askov Fonden har man gennem en længere årrække arbejdet med netop dokumentationen af den sociale indsats. For Helle Øbos vedkommende startede det, da hun i 2001 blev ansat til at lave et tilbud til mænd, som begik partnervold.
“Så begyndte jeg at kigge mig om og endte med at bruge et år på at rejse rundt i verden for at finde inspiration, og der var masser af gode, spændende måder at arbejde på med den her problemstilling, men der var absolut ingen indsamlet viden om, hvad der rent faktisk havde effekt,” siger Helle Øbo, som siden dengang har arbejdet intenst med dokumentationsmodeller.

“Så er der nogle, som ikke tror på, at man kan måle den sociale indsats, og det er simpelthen ikke rigtigt, og jeg synes faktisk, det er en katastrofe, at det stadigvæk er en holdning, som eksisterer,” siger Helle Øbo og stopper så for at tage et lille mentalt tilløb, for hun ved godt, at hun bevæger sig ud i kontroversielt farvand:
“Der er mange, som vil være uenige med mig i det her, men vi skal simpelthen i højere grad have et businessperspektiv på socialområdet. Det betyder ikke, at vi skal gøre det til en fed forretning at hjælpe samfundets svageste, men vi skal gå mere professionelt til værks i forhold til, om det, vi laver, har en effekt.”

Første investering på vej

Med konferencen vel overstået og et voksende momentum for de sociale investeringer, er realiseringen af de første Social Impact Bonds ikke langt væk. Når regeringens sociale investeringsfond åbner sluserne til efteråret, står AskovFonden således klar med flere projekter, som godt kan bruge finansiering.
“Vi har to konkrete projekter, som vi gerne vil have investorer til. Det er “Dialog mod vold” og “KBH+.” Og vi er allerede i dialog med investorer, men jeg vil skynde mig at sige, at vi godt kan godt bruge flere, og vi er åbne for at samarbejde med alle, som ønsker det,” siger Helle Øbo.

Håbet er at være på plads med alt det praktiske inden nytår, så pengene fra de første Social Impact Bonds er kommet ud og arbejde i starten af 2019.
Når først modellen har vist sig at være bæredygtig på dansk grund, har Helle Øbo store forventninger til, at det kommer til at gå stærkt.

“Der er så meget potentiale i det her område. Og jeg kan sagtens forestille mig, at også små private investorer i fremtiden kan købe en social aktie, fuldstændig ligesom det er helt naturligt at købe grønne aktier i dag,” siger hun.
Som afrunding på gårsdagens konference havde Helle Øbo en bøn til de forsamlede om at huske, hvad dagen egentlig handlede om, og det samme får hun lov til i denne historie:
“Jeg ved godt, at der er folk, som er skeptiske over for det her koncept, men vi er nødt til at være modige og afprøve nye veje, for i sidste ende handler det her om, at vi vil hjælpe og investere i mennesker. Det er dem, det hele handler om.”

Fakta om Askovfonden

AskovFonden er en social NGO som startede i 1943. Initiativet blev taget af nogle elever fra Askov Højskole i 1943, som – inspireret af Settlement ideen – bosatte sig blandt socialt udsatte på Nørrebro med det indtrængende ønske at forbedre de svages rettigheder og hjælpe med sociale problemer og derved mindske undertrykkelse og social eksklusion.

Der er i dag seks afdelinger i AskovFonden:

Dialog mod Vold - et landsdækkende psykologfagligt behandlingstilbud til udøvere af vold i nære relationer og deres familier
Børnehuset – institution med vuggestue-, børnehave-, og fritidshjemspladser.
Askovhus - tilbyder social rehabilitering til mennesker med både lettere til svære spiseforstyrrelser.
Aspa - henvender sig til mennesker med psykiske sårbarheder
Mir Skolerne - er specialskoler/behandlingsskoler for udsatte og psykisk sårbare børn
Kbh+ - er et sted for unge, både dem der står på kanten af samfundet og dem, der allerede har fundet en plads.

Læs mere om AskovFonden her.

En lille check eller en stor regning

For at man som læser bedre skal kunne forstå Helle Øbo og hendes forbundsfæller begejstring for de sociale investeringer, kommer her en introduktion til, hvad det i praksis er for en størrelse. I lande som Sverige, Finland og i flere steder i Storbritannien, hvor man allerede i dag opererer med private investorer inden for det sociale indsatsområde, kan en social investering se sådan her ud:

Et opholdssted for hjemløse unge arbejder med at få de unge mennesker i et bestemt område ud af misbrug, i arbejde og hjælper dem til at blive i stand til at bo i egen bolig. Hvis missionen lykkes for opholdsstedet, og ti unge hjemløse kommer ud af deres problemer, har samfundet sparet x millioner kroner.
Og hvor kommer de private investorer så ind? De har finansieret alt det arbejde, som opholdsstedet har lavet. Altså lønninger, husleje og så videre. Belønningen til investorerne kommer i form af en check fra den lokale kommune, som har sparet x millioner ved, at de unge hjemløse ikke længere kræver den hjælp, de ellers ville have gjort, hvis ikke deres tilværelse var blevet forbedret.

En lille del af den besparelse går dermed til investorerne, og kommunen har - trods betalingen til investorerne - stadig sparet en betragtelig sum penge.
Hvis den sociale indsats med de unge hjemløse var mislykkedes, havde det til gengæld ikke kostet kommunen en krone, og på den måde åbner de sociale investeringer op for, at der kun bliver betalt for det sociale arbejde, som rent faktisk har en effekt

Askovfonden havde sammen med blandt andre Kammeradvokaten arrangeret en konference om Sociale Investeringer for at kickstarte udviklingen i Danmark. Foto: Miklos Szabo

Askovfonden havde sammen med blandt andre Kammeradvokaten arrangeret en konference om Sociale Investeringer for at kickstarte udviklingen i Danmark. Foto: Miklos Szabo

Til efteråret åbner Innovationsminister Sophie Løhde (V) for ansøgninger til en 50 millioner kroner stor pulje målrettet sociale investeringer. Foto: Miklos Szabo

Til efteråret åbner Innovationsminister Sophie Løhde (V) for ansøgninger til en 50 millioner kroner stor pulje målrettet sociale investeringer. Foto: Miklos Szabo

"Så er der nogle, som ikke tror på, at man kan måle den sociale indsats, og det er simpelthen ikke rigtigt, og jeg synes faktisk, det er en katastrofe, at det stadigvæk er en holdning som eksisterer." Helle Øbo, adm. direktør i AskovFonden. Foto: Mikloz Szabo

"Så er der nogle, som ikke tror på, at man kan måle den sociale indsats, og det er simpelthen ikke rigtigt, og jeg synes faktisk, det er en katastrofe, at det stadigvæk er en holdning som eksisterer." Helle Øbo, adm. direktør i AskovFonden. Foto: Mikloz Szabo