I Bangladesh bliver fibre fra kokosnødder til tæppetråde

Mustafa Beparas forretningseventyr er mere end bare et arbejde. ”Det er er ikke blot en forretning, det er min skæbnetråd”, siger Mustafa. Han er, hvad han altid har ønsket sig at være: iværksætter. Mustafa’s virksomhed forarbejder og handler med kokosnødsfibre (Copra), som bliver brugt i madrasser, tæpper, sofaer og andre møbler. Han samler og køber hovedsageligt rå kokosnødsfibre fra diverse kokosnødsmøller, som han så forarbejder til små tråde. Disse fibertråde bliver efterfølgende solgt til købere, som bruger Mustafas fibre som fyld i madrasser og sofaer.

Lærte af sin onkel

Mustafa lærte sit håndværk fra sin onkel, som også lærte ham om forhandling, økonomistyring, indkøb af maskiner og god kundepleje. Da Mustafa ønskede at starte egen virksomhed havde han behov for at anskaffe maskiner og råmaterialer. De evner som han havde tillært sig, sammen med hans åbenlyse målrettethed, hjalp ham med at overbevise BRAC Bank til at yde ham et lån. Men Mustafas forhold til BRAC Bank har siden 2006 udviklet sig til mere end blot at modtage lån.

BRAC gav adgang til uddannelse og netværk

BRAC Bank har givet ham kreditter for at hjælpe hans pengestrøm og givet ham adgang til færdighedsorienteret videreuddannelse. BRAC Bank har også givet Mustafa mulighed for at deltage i DANIDAs Business-to-Business netværk, så han kan møde og udvikle kontakter til udenlandske firmaer.

Miljøvenlig produktion

Ud over den sociale effekt der er ved at beskæftige 30 ansatte i sit lokalmiljø, som tidligere ikke havde mulighed for beskæftigelse, så har Mustafas virksomhed positive effekter for klimaet: brugen af naturlige fibre fra kokosnødder betyder at hans materialer bliver brugt i stedet for kunstigt fremstillede materialer, såsom plastik og skum.

Om BRAC Bank

BRAC Bank arbejder med at skabe positive forandringer for dem som er ramt af fattigdom, analfabetisme og sygdom. Målsætningen er at opnå et Bangladesh fri for fattigdom. Banken var imellem 2004 og 2007 den hurtigst voksende bank og har i dag over 1,2 mio. kunder.
Banken er en udvidelse af et mikrofinansieringsinstitut der startede i 1974, og som yder mere end 8 millioner lån. 

BRAC er ligesom Merkur medlem af Global Alliance for Banking on Values - se www.gabv.org.

Mustafas Beparas er iværksætter i Bangladesh

Mustafas Beparas er iværksætter i Bangladesh