Fællesskabets glemte skatte

Vi har tilsyneladende glemt en del af demokratiet, nemlig det der foregår i kunde- og medlemsejede virksomheder. En ny forening vil minde os om de glemte værdier.

Anne Marie Engtoft Larsen og Magnus Skovrind Pedersen, Demokratisk Erhvervsnetværk

 

 Demokrati er noget de fleste danskere forbinder med valghandlinger hver fjerde år og fællesskabets varetagelse af den offentlige sektor. De færreste forbinder det nok med Dansk erhvervsliv. Men det er faktisk en fejl. Erhvervsudviklingen i Danmark er igennem århundreder karakteriseret ved en stærk demokratisk og solidarisk tradition, og som i dag betyder at en lang række af vores pensionskasser, energiselskaber, dagligvarebutikker, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og banker er helt eller delvist demokratiske.

 

Lang historie

Historien om den danske demokratiske erhvervsmodel har sine rødder helt tilbage i 1728, hvor København oplevede sin første store brand. Efter en tredjedel af byen brændte ned, opstår ud af asken det første demokratiske forsikringsselskab, som vi i dag kender som Tryg. Senere samme århundrede skabes de første demokratiske realkreditinstitutter, og de næste 200 år, ser Danmark etableringen af demokratiske pensionskasser, andelsmejerier, forbrugerkooperationer og energiselskaber.

 

Færre kampvalg

Det demokratiske fundament er igennem de sidste årtier sunket sammen i nogle af vores demokratiske virksomheder. De færreste steder er der offentlige diskussioner af, hvordan og med hvilke formål vi forvalter de formuer, generation efter generation har efterladt os. De færreste steder stilles repræsentanter, der forvalter disse formuer til ansvar ved demokratiske samlinger eller kampvalg. De færreste steder bruges overskud fra formuen på almennyttig virksomhed og størstedelen af investeringer foretages alene ud fra højeste profit og ikke ud fra mål om at styrke samfund og miljø. Det vil vi i Demokratisk Erhvervsnetværk gøre noget ved. Vi ønsker sammen at tage aktivt del i den demokratiske forvaltning af samfundets kapital, og sammen sikre en forvaltning til gavn for medlemmernes økonomi og samfundets bedste.

 

Demokratiske virksomheder klarer sig bedre

Vores forkærlighed for demokratiske virksomheder bunder ikke alene i idealisme. Det er også virksomheder, som effektivt sikrer de services og den vareproduktion, vi er afhængige af. Som vi har set, er andelsselskaber fuldt ud lige så effektive som privatejede virksomheder og kan klare sig fint i den globale konkurrence. Det har man historisk set med omlægningen af det danske landbrug i 1800-tallet. Senest har Energitilsynet offentliggjort en analyse, af fjernvarmesektoren, som viser, at de forbrugerejede selskaber er de billigste varmeleverandører. Det skyldes blandt andet, at når der er sammenfald mellem forbrugere og ejere, er der et incitament til lavere priser. Desuden sikrer demokratiske fællesskaber samarbejde og vidensdeling.

Men ikke nok med det. Mange af de demokratisk styrede selskaber i energisektoren har været langt fremme i bidrag til en bæredygtig udvikling. Eksempelvis har østjyske NRGi afsat 200 mio. kr. årligt til grøn omstilling.  På den sociale front er de demokratiske virksomheder også med. Tryghedsgruppen sørger for at tænke samfundet og forebyggelse ind i sit arbejde via sit sociale engagement i TrygFonden, der årligt redder flere liv og forebygger mange brande.

 

Resultater i fællesskab

Demokratisk Erhvervsnetværk blev stiftet officielt i november sidste år, men har allerede leveret store resultater. Repræsentanter fra Demokratisk Erhvervsnetværk kunne for omtrent et år siden melde ud, at de havde sikret Tryg-kunderne ejerskab over deres virksomhed, og at det sociale bidrag fra Tryg således ville fortsætte. Den demokratisk styrede TrygFond blev bevaret. For en måned siden kunne MP Pension melde ud, at de ville være en af de første større pengetanke – den første i Danmark – til at indføje Parisaftalen i deres investeringspolitik. Dertil kom en banebrydende afsættelse på 5 mia. kroner til investeringer i at afbøde og håndtere klimaforandringerne. Lægeforeningens Pensionskasse har ligeledes netop valgt at indskrive Parisaftalen i deres investeringspolitik, og Arkitekternes Pensionskasse og Dansk Magisterforening ser ligeledes ud til følge den positive udvikling. Det er eksempler på at dialog og medlemsdemokrati kan føre til, at vores virksomheder håndterer både individuelle og kollektive medlemsinteresser – til gavn for vores samfund og vores miljø.

 

Svaret på fremtidens udfordringer

Igennem tre århundreder har det danske svar på store nationale udfordringer været demokratisk erhvervspraksis. I dag står vi overfor en række fundamentale udfordringer: ekstrem lav investeringslyst, voldsomme demografiske ændringer med voksende flygtningestrømme og et aldrende arbejdsmarked, en truende klimakrise og et ustabilt finansielt marked efter finanskrisen. Måske svaret på disse udfordringer også ligger i den demokratiske erhvervssektor. Det tror vi.

 

Er du interesseret i at høre mere, blive en del af Demokratisk Erhvervsnetværk eller stille op til valg så tag kontakt til dem på mail@demokratisk.dk eller se mere på www.demokratisk.dk