Skal vi have Borgerløn?

Vi har spurgt Alternativet, Enhedslisten og borgerlønsinitiativet BIEN

Karl Johnsen, Pengevirke

 

En borgerløn er uafhængig af borgerens indkomst og økonomiske forhold i øvrigt. Det er uden indflydelse, om man er arbejdsløs eller i job – der modregnes ikke, hvis man har en indtægt. Der stilles ikke krav om, at man som arbejdsløs skal være jobsøgende. Det har heller ingen indflydelse, om man er gift eller samboende, og hvilken indtægt ens familie har. Tilhængerne mener at det giver et mere fleksibelt arbejdsmarked og giver et arbejdsliv, med plads til familie og kreativitet. Kritikerne spørger blandt andet hvor pengene skal komme fra, og er bekymrede for, om de svageste bliver ladt i stikken.

 

Forslag fra Alternativet

Hos BIEN Danmark, der er det danske netværk for basisindkomst, og som arbejder for indførelse af ubetinget basisindkomst i Danmark, siger talsperson Søren Skogstad Nielsen:

-          Basisindkomst er et banebrydende svar på de problemer, vi står i, og som vi går ind i. De problemer, vi oplever nu, er, at vi prøver at lade som om, at de modeller for arbejdsudbud, som måske gjaldt engang, også gælder i dag.”

Fordi produktions-, arbejdsforhold vil ændre sig markant i de kommende år, mener han at tilgangen til løn og det at være borger i et samfund, er nødt til også at ændres.

-          Vi står over for nye udfordringer, der gør at vi er nødt til at tænke nye løsninger”, siger Josephine Fock, der er arbejdsmarkedsordfører fra Alternativet.

Blandt andet derfor har Alternativet foreslået en basisydelse uden modkrav, som skal sættes i stedet for kontanthjælpen. Det er altså ikke en borgerløn, der som sagt bliver givet til alle - også folk der er i arbejde. Alternativets forslag er en ydelse til kontanthjælpsmodtagere, som gør, at de modtager et beløb uden kontrol og tjek sådan som de gør i dag.

Søren Skogstad Nielsen roser også Alternativets initiativ for at sætte fokus på blandt andet bureaukratiet.

-          Absolut et skridt i den rigtige retning. Nu ved vi ikke, hvordan den ender med at falde ud. Men denne der grundide med, at man vil løfte noget af kontrollen, synes vi rigtig godt om.

 

Tillid og bureaukrati

Fordi der ikke modregnes i en basisindkomst, når man har en indtægt, mener tilhængerne, at det altid vil give en økonomisk gevinst at tage et arbejde uanset antallet af timer og lønnen, og at det vil gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. Den enkelte vil få mere frihed til at vælge et arbejdsliv der passer til dem, og de der kun kan arbejde få timer på grund af sygdom eller handikap, får bedre mulighed for at bidrage til både deres egen og samfundets økonomi.

I det eksisterende system bliver der samtidigt brugt mange ressourcer på at administrere ydelser og kontrollere borgere. Ved at indføre en basisydelse uden modkrav, mener Josephine Fock at nogle af de ressourcer kan frigives.

-          Vi ved, at sagsbehandlerne sidder i et bureaukratisk helvede. Og derfor er det vores opfattelse, at det vil kunne frigøre nogle midler, som så kan bruges på de mennesker, det virkelig handler om. Netop kontanthjælpsmodtagerne.

Samtidig mener Josephine Fock, at mindre kontrol vil have en positiv effekt på beskæftigelsesindsatsen:

-          Folk bliver mere motiverede for at kunne komme i arbejde. Det er blandt andet det, man kan se fra Aarhus, hvor de har lavet et forsøgsprojekt, hvor man har givet langtidsledige 50.000 kr.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen, der er kritisk overfor borgerløn, mener ikke at man behøver at indføre en basisindkomst eller borgerløn for at begrænse bureaukratiet.

-          Der synes vi, at der er mere fornuft i at kæmpe for at begrænse og fjerne den mistænkeliggørelse, der er inden for de ordninger, vi har i dag.

Finn Sørensen fastslår, at en borgerløn i praksis vil ende med at være en enorm virksomhedsstøtte betalt af skatteyderne, hvis man indførte en ydelse svarende til kontanthjælpssats til alle. Kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere over 30 år er 10.968 kr. før skat.

-          Vi synes, at det er ret meningsløst, hvis skatteyderne skulle finansiere en tredjedel af lønnen for alle lønmodtagere i hele landet.

Søren Skogstad Nielsen fra BIEN mener dog ikke, at ydelsen nødvendigvis skal være på niveau med kontanthjælpen, men forestiller sig en ydelse på omkring 5-7.000 kr. før skat, pr måned svarende til en udeboendes SU.

-          Det er ikke sådan, at staten skal gøre noget ekstra. Den gør det allerede – taget med den brede pensel. Siger han og henviser til, at hvis man fordeler de nuværende overførselsindkomster jævnt til alle borgere i Danmark, svarer det til knap 5.000 kr. per borger før skat.

BIEN Danmark har dog ikke lagt sig fast på hvor stor en basisindkomst bør være, og heller ikke på en bestemt måde at finansiere den på.

 

Mest til gavn eller til skade?

Finn Sørensen frygter, at en borgerløn vil efterlade de svageste i en meget udsat position.

-          Det betyder jo, at hvis folk vil have mere at leve for, så må de forsikre sig individuelt.

Noget som kun dem som i forvejen har ressourcerne, vil have råd til, og han tilføjer:

-          Det vil betyde, at niveauet for den sociale sikring vil falde for dem, der er ude af stand til at arbejde.

Josephine Fock er også betænkelig ved, hvordan indførelsen af borgerløn stiller de borgere, der har behov for flere penge.

-          Der er en lang række uafklarede spørgsmål, som vi rigtigt gerne vil undersøge nærmere. Skal en enlig forælder med to børn for eksempel have det samme beløb, som en, der ikke har nogen børn? Og hvad med mennesker med handicap, der har særligt behov for hjælpemidler?

Hos BIEN er Søren Skogstad Nielsen ikke uenig i, at nogle grupper ikke kan klare sig for 5.000 kr. om måneder før skat.

-          Det er ikke tanken at tage fra folk der umuligt er i stand til at øge deres indkomst, eller at få noget lønarbejde. Hvis man ikke kan det, så skal man selvfølgelig have noget mere.

Men for enlige forsørgere mener Søren ikke, at der er et problem hvis ydelsen er ubetinget.

-          Så gives den per næse, det vil sige, at den også gives til børn.

Det står dog klart, at hvis der skal gives en borgerløn til alle, der svarer til det nuværende kontanthjælpsniveau, eller hvis svagere grupper skal opretholde deres nuværende ydelsesniveau samtidigt med at borgere i arbejde modtager en borgerløn, rækker det væsentligt ud over den nuværende finanslovs ramme for sociale ydelser, understreger både Finn Sørensen og Josephine Fock.

-          At vi skal give alle mennesker et fast beløb, også dem, der har et arbejde, vil jo komme til at koste rigtig mange penge. Derfor vil vi gerne lave nogle forsøg for at finde ud af, hvordan vi skruer det her sammen, så det også hænger sammen rent samfundsmæssigt, siger Josephine Fock.

 

Har åbnet en diskussion

På trods af, eller måske netop på grund af usikkerheden om finansieringen og hvilke ydelser de svagere borgere skal have, mener Josephine Fock, at det er vigtigt at drage nogle erfaringer.

-          Om vi så vil gå hele vejen og indføre borgerløn, det har vi ikke taget stilling til endnu. Det, vi godt kunne tænke os, er at lave eksperimenter, fordi der er en række ubesvarede spørgsmål i forhold til borgerløn.

Selvom Finn Sørensen ikke mener, at borgerløn er den rigtige vej at gå, hilser han debatten velkommen. Han mener nemlig, at det kan være med til at åbne en vigtig diskussion af, hvad det vil sige at bidrage til samfundet.

-          Hvorfor bliver man kun betragtet som værdifuld for samfundet, hvis man har lønarbejde? Hvorfor er det for eksempel ikke værdifuldt at lave frivilligt arbejde i forskellige sammenhænge?

Hele civilsamfundets kæmpe betydning for, hvordan et samfund fungerer, mener Finn Sørensen fortjener en større rolle i vores fælles forståelse.

-          Det synes jeg bestemt, at denne her debat kan bruges til.