Vindmølle, permakultur og økohuse - en dansk landsby i 2017

Sidste efterår blev der i Karise taget første spadestik til en fremtidseksperimenterende landsby med permakultur og fællesskab i centrum. Byggeriet er nu fremskredent og fra første oktober flytter landsbyens første beboere ind i dét, der bliver Permatopia.

Af Nanna Juul Jensen, Pengevirke

Projektet med Permatopia har fra første idéskitse været ambitiøst på flere parametre. De godt 200 beboere, der øger Karises befolkningstal med 10%, flytter ind på 29 hektar af mark, eng, skov og sø. På sigt vil de være selvforsynende i mad, el og varme i videst muligt omfang. Husaffald bliver sorteret til punkt og prikke. Og så vil Permatopias eget forsyningsanlæg håndtere affald fra toiletter, regn- og spildevand. Landbruget bliver økologisk og bygget op om principper for permakultur. Der skal være en vindmølle, el-delebilsordning samt grise, gæs og høns.

Alt dét ligger klart. Men mens rammerne for Permatopia er ved at manifestere sig fysisk på byggepladsen i Karise, så er landsbyens sociale og praktiske fællesskab stadig under opbygning.

- Der er en stærk iværksætterånd hos folk. Alle involverede vil rigtig gerne skabe det her. Det er ikke bare et fællesskab, der har eksisteret i 10 år med faste rutiner og vaner, som man kan træde ind i. Her er vi er alle sammen med til at skabe kulturen fra bunden. Sådan siger Suzanne Darmer, der er bestyrelsesforkvinde for Permatopia.

- Derfor har jeg heller ikke noget låst billede af, hvordan Permatopia kommer til at blive. Det er et fællesskab af 150 voksne mennesker, der måske har helt forskellige måder at gøre tingene på. Processen handler om at finde ud af, hvordan vi mødes i det fælles og kan få hverdagens beslutninger og arbejde til at fungere.

De nye landsbyboere

Det er et tidligere økologisk landbrug, der lægger kvadratmeter til Permatopias fællesarealer, mens alle boliger er nybyggede, miljøvenlige rækkehuse. Husene er fordelt i 8 klynger af 10-12 huse. Det er en blanding af leje-, andels- samt ejerboliger, og der er i alt 90. Det der tidligere var husmandssted for landbruget skal ombygges, ligesom den gamle lo med dets jordklinede gulv også renoveres. Herefter skal loen huse fælleskøkken og spisesal samt æggepakkehus, vaskeri og legerum til børnene. Planerne har fra starten været mange, men Permatopia skal også lægge hus til mange forskellige behov.

Tilflytterne kommer nemlig både fra by og land. De er fuldtidsansatte, studerende og pensionerede. Den ældste indbygger er fra 1932, mens den yngste bliver født i 2017. Det er Permatopias bestyrelse, der har uddelt boligerne. Det har de gjort med ét øje på opskrivningsanciennitet og et andet på fordelingsfaktorer som køn, beskæftigelse og civilstatus.

- Vi skal som by kunne overleve i lang tid. Derfor skal vi både have unge, stærke kræfter og ældre, der har indsigt. Folk med og uden børn. Arbejdende og pensionister. Sådan at vi afspejler et normalt fungerende samfund.

Arbejdshandsker og fællesvisioner

Alle tilflyttere er dog fælles om drømmen i Permatopia. Og ikke mindst alt det arbejde, det kræver, før drømmen lykkes.

- Permatopia er et projekt, der kun lykkes gennem fællesskab. Der er brug for alle, især i den praktiske del af fællesskabet, og det gør det enormt meningsfuldt. Det er ikke kun det sociale. Det handler også om, at vi skal drive vores landbrug, vores fælleskøkken, forsyningsanlægget og alt det andet, vi har i sigte for fremtiden. Hver uge kommer de voksne beboere til at lægge cirka to timer i arbejdsfællesskabet. På marker og i drivhus skal de dyrke alverdens grøntsager. Mellem boliggrupperne og i plantager vil de dyrke frugter og bær. Nødder samler de fra skoven, og så skal der opdrættes fjerkræ, frilandsgrise og måske får. Nogle beboere er glade amatører og andre er mere erfarne. Derfor ansættes en økologisk landmand, der er ferm i principper for permakultur og skal hjælpe beboerne til at alle planerne lykkes.

- Visionen og viljen til at gøre det hele til virkelighed føles utrolig stærk. Vi vil leve på en måde, der er optimerende for jorden, naturen og mennesker. Vi vil ikke udnytte naturen. Vi vil give mere, end vi tager. Og det er så meningsfuldt i den verden, vi lever i. For det er netop det, jorden har brug for. Det er det, verden har brug for.

Eksperiment under udvikling

Men selvom visionen er klar, betegner Suzanne stadig Permatopia som et eksperiment. For Permatopia er som projekt ambitiøst. Og da der ikke er mange steder i verden, der kan alt det, Permatopia vil, findes der ikke en færdigskrevet håndbog til succes.

- Det hele er et kæmpe regnestykke, der skal gå op. Vi er ved at regne ud, hvad det kræver at drive de forskellige dele af Permatopia. Men der er jo forskel på at regne det ud på papiret og få det til at fungere i praksis. Så det kommer til at kræve lydhørhed og åbenhed fra alle beboere, så vi ikke hver især låser os fast på et helt bestemt slutprodukt.

For at blive klogere på hvad Permatopia skal være for et sted, har beboerne de sidste par år deltaget i udviklingsdage, generalforsamling og løbende været aktive i forskellige arbejdsgrupper. De har oprettet en kulturgruppe, en forældregruppe, en Spise-Arbejde-Leve-Sammen-gruppe, en bi- og insektgruppe og 19 andre, der alle er til for at beboerne kommer rundt i samtlige afkroge af det, der bliver til Karise Permatopia og deres nye hjem.

- Nogle af grupperne arbejder med alle de strukturer, der skal være i det sociale fællesskab. Gennem de grupper forsøger vi at kortlægge alt fra antallet af ugentlige fællesmiddage til hvordan 200 mennesker kan få et praktisk fællesskab til at køre, så vi er handlingsdygtige.

- Vi har en meget eksperimenterende platform. Både for økologi og landbrugsformer men altså også med hensyn til beslutningsprocesser. Lige nu har vi en bestyrelse til at tage beslutninger om økonomi, jura og hele etableringen af byggeriet, men når bygningerne står færdige, skal vi sammen bestemme, hvordan beslutningsprocesser skal køre fremover. Der er megen snak om sociokrati, men det er ikke noget, vi har lagt os fast på endnu.

Omverdenen er velkommen

- Vi har aldrig ønsket at lukke os om os selv og tænke, at verden bare kan gå væk. Det er vigtigt for os at bygge bro ud til lokalsamfundet, så vi ikke bare bliver de der underlige mennesker, der bor i permakulturlandsbyen for dem selv.

- Vores projekt og eksperiment med Permatopia skal hænge sammen med, hvad der ellers foregår. Ikke bare i Danmark men også globalt.

De tanker danner bevæggrund for de planer, der ligger lidt længere ude i fremtiden. Planer som at åbne en gårdbutik, café samt holde workshops og vidensdele, så udefrakommende bliver lukket ind i landsbyen og kan samle inspiration.

- Vi vil gerne åbne op og inspirere. Det vil give projektet meget mere mening. For hvis vi bare er en lille plet i Danmark, som lever ”rigtigt” vil det ikke betyde nær så meget, som hvis det breder sig ud og bliver en større del af verden.

♥ Permatopia er kunder hos Merkur

Suzanne Darmer er bestyrelsesforkvinde i Permatopia. Her ses hun i et af de nybyggede huse. Foto: Permatopia

Suzanne Darmer er bestyrelsesforkvinde i Permatopia. Her ses hun i et af de nybyggede huse. Foto: Permatopia

I Permatopia bor der både unge og ældre. Folk med og uden børn. Arbejdende og pensionister. Foto: Permatopia

I Permatopia bor der både unge og ældre. Folk med og uden børn. Arbejdende og pensionister. Foto: Permatopia