Sådan passer Merkur på, at penge ikke vaskes hvide

Karen Molin Holste er hvidvaskansvarlig i Merkur. Pengevirke har spurgt hende, hvad Merkur egentlig gør for at undgå ulovlige pengestrømme.

Af Liva Johanne Ehler Molin

 

Karen Molin Holste, din titel er Compliance- og Hvidvaskansvarlig, hvad betyder det?

"Compliance er, at man overholder loven. Min opgave er at sikre, at vi har et regelsæt internt i Merkur, der er i overensstemmelse med lovgivningen. Det er compliance på alle områder, så udover hvidvask kan det også være sådan noget som god bankskik, om vi opfører os ordentligt, og om vi giver god rådgivning. Så compliance er noget med at starte fra lovgivningen, som der er rigtig meget af i øjeblikket, og så se på, hvordan det er gledet ned i forretningen."

Hvad er hvidvask?

"Hvidvask er, når man tager penge, som er optjent ved kriminalitet, det kan være ved skattesvig, sorte penge eller bedrageri, og får kørt dem ind i systemet igen, så de ser legitime ud. Det kan være via en virksomhed, men det kan også være privatpersoner, der for eksempel lader som om, de har vundet i Lotto. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og det er alle mulige mennesker, der gør det.

Vi har også den tvist, der hedder terrorfinansiering. Det foregår jo ikke sådan, at man skriver ”salg af bombe” på en overførsel, men det kan være noget med, at man overfører en masse småbeløb til noget, man køber."

Hvad er det for en dokumentation, Merkur beder kunderne om, og hvad skal den bruges til?

"Udover at hjælpe politi- og anklagemyndigheden, er vores formål med alt det her at passe godt på kundernes penge. Og det gør vi bedst, hvis vi er sikre på, at vi ikke enten kommer til at miste penge, fordi der er noget vi ikke opdager, eller at vi simpelthen får bøder, fordi vi ikke overholder vores forpligtelser i forhold til lovgivningen.

Så det, vi beder om, er dokumentation for at lære vores kunder at kende. Det er basisinformation som pas eller kørekort og adresse, men vi beder også om at kende kundens forretningsomfang, altså hvad kunden selv forventer at tjene og have af omkostninger. Det er rigtig svært at fastsætte, og det har vi stor forståelse for, men vi kan bruge det til at se, når der kommer nogle usædvanlige transaktioner. For det meste er der en god forklaring, og vi kan lukke sagen ned igen."

Hvad gør du og dine kolleger ellers for at opdage de her ting?

"Hvis vi møder en kunde, som ikke vil legitimere sig, eller ikke vil fortælle om sin forretning, eller som i det hele taget virker modvillig til at oplyse noget, så tænker vi, at der er noget galt, og så kan vi blive nødt til at afvise kunden. Men ellers har vi nogle standardiserede overvågningssystemer, der søger på transaktionsbasis. Vi har nogle månedlige scanninger af alle vores kunder, og i scanningen er der indlagt parametre, som vi vurderer ud fra i forhold til risiko. Hvis kunden for eksempel handler med lande, der er på en observationsliste fra EU, USA og PET i Danmark, så kan de blive placeret i den kategori, der hedder høj risiko.

Det kan være lande som Syrien, Somalia eller Afghanistan, hvor vi ved, der kan være nogle relationer til kriminalitet og især til terror. Det kan selvfølgelig sagtens være fuldt legitimt at handle med et land som Afghanistan, men det betyder bare, at vi holder lidt ekstra øje. Vi registrerer også, hvis en kunde får ekstra indtægter i en måned. Det er helt fint, at ens indkomst stiger i en måned, men hvis der pludselig kommer en væsentlig forskel i forhold til, hvad vi forventer, så får vi en besked om det."

Så I er ekstra opmærksomme, hvis man enten handler med et af de lande, der er på listen, eller hvis man pludselig får en masse penge ind på kontoen?

"Ja, så får vi en besked om, at der er sket noget usædvanligt på kontoen, og derefter er det den kundeansvarlige, der har en dialog med kunden om, hvad det kan skyldes. Det kan være, at det bare er en 15-årig, der har fået en mobiltelefon og er begyndt at bruge MobilePay, og det er der jo ikke noget usædvanligt i. Men nogle enkelte sager tager vi ud til særlige undersøgelser.

Hvis vi vurderer, at her er noget usædvanligt og måske mistænkeligt, så sender vi en anmeldelse til bagmandspolitiet (SØIK). Vi er hverken politifolk eller anklagemyndighed, så vi anklager ikke nogen. SØIK bruger vores indberetning, sammen med indberetninger fra de andre pengeinstitutter, til at se nogle spor. Det kan være spor til et bestemt land, hvor der kommer exceptionelt mange penge til lige i øjeblikket. Det holder de sammen med information fra andre lande, så man får nogle overordnede mønstre for, hvordan transaktionerne egentlig er. I mange af vores sager sker der ikke mere, men det er vores forpligtelse at indberette det, hvis der er noget, der falder uden for det sædvanlige."

Er der nogen problemer med hvidvask i Merkur?

"Selvfølgelig har vi også sager i Merkur, som vi undersøger nærmere, men vi får heldigvis hurtigt lukket dem, og vi får hurtigt sagt farvel til de kunder, vi ikke ønsker at have, særligt hvis der er tvivl om formål eller transaktioner. Jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi ikke kan fange alt, for det er der ikke nogen, der kan. Men det, der er vigtigt for os, er, at den data vi har, og den dialog vi har med kunden, den er god, og at kunden føler sig tryg i vores behandling af det.

Vi har nogle dygtige folk, som vil det her, fordi det er rigtig vigtigt, og fordi vi som virksomhed om nogen står inde for, at tingene skal være bæredygtige og kunne løftes samfundsmæssigt. Men det kræver, at vi en gang i mellem rækker ud til kunderne. Vores primære mål er at beskytte kunderne, og vi har stor tillid til kunder i Merkur. Derfor skal vi sikre os, at de er gode kunder, og derfor spørger vi også lidt ekstra."

Hvad er det, hvidvaskloven pålægger Merkur?

"Den pålægger os egentlig bare at være opmærksomme. Og når vi så opdager noget, har vi nogle forpligtelser til dels at lave indberetninger og dels at lave noget opfølgning. Det er ikke meget, den pålægger os i ord, men det er meget i handling, for det kræver rigtig mange ressourcer. Men som pengeinstitut er vi også de nærmeste til det, for hvis politiet for eksempel skulle have adgang til alle konti, så er det pludselig et helt andet samfund, vi lever i, og det er ikke rart."

Udover den lovgivningsmæssige pligt, har vi så også et samfundsmæssigt ansvar for at holde øje med de her ting?

"Som pengeinstitut har vi en forpligtelse, fordi den forpligtelse ikke kan ligge andre steder. Det koster ressourcer, ansatte og tid, men samtidig ser vi det også som en forsikring for, at kunderne kan føle sig trygge."

 

Eksempel på en mistænkelig sag

En kunde ønsker at oprette en privat konto og fremsender den nødvendige dokumentation. Kontoen bliver efter kort tid også anvendt til erhvervsmæssig aktivitet, for eksempel udstedelse af fakturaer og modtagelse af betaling. Efter et stykke tid betaler kunden også fakturaer fra en ukendt virksomhed i et borgerkrigsramt land fra sin konto. Sagen bliver identificeret, dels fordi transaktionerne er udsædvanlige på en privat konto, og dels på grund af betalinger til et land på Merkurs observationsliste.

Fakta om hvidvask

Når du bliver privatkunde i Merkur, skal vi bruge kopi af billedlegitimation, sundhedskort og adresse for at kunne legitimere dig. Vi skal også vide lidt om, hvordan du tænker at bruge Merkur, altså eksempelvis hvor mange penge, der årligt vil gå ind på kontoen, hvor mange betalinger du har til udlandet, og hvor mange indbetalinger du har via MobilePay.

Alt dette sikrer, at vi kan være opmærksomme på usædvanlige transaktioner på din konto, der kan skyldes, at kontoen bruges til et andet formål. Merkur sporer usædvanlige transaktioner via et centralt overvågningssystem, og hvis vi bliver opmærksomme på noget mistænkeligt, er vi forpligtet til at indberette det til bagmandspolitiet.