Vi reparerer ting i protest

I Høje Taaastrup sidder tre pensionister og tre fleksjobbere og reparerer elektronik som ellers ville være endt på lossepladsen.

Af Karl Johnsen, Pengevirke

- Når vi reparerer ting, så er det ikke fordi, vi gør det til en fed forretning. Det kan vi ikke, fortæller Knud Anker Iversen, der er daglig leder af Miljø- og Energicenter Høje Taastrup om deres reparationsværksted.

Miljø- og Energicenteret ligger centralt på et torv tæt på stationen. Der er store vinduer ud mod gaden og i indgangsdøren står en række plasticcontainere til indsamling af alt fra batterier til skruelåg. 

Det er tre frivillige pensionister og tre i fleksjob, der arbejder i værkstedet, så der er nærmest ikke nogen lønudgifter. Derfor er det også relativt billigt at få repareret ting her.

- Det er et oprør mod, at man som producent kan tillade sig at lave noget der er så elendigt, at man på den måde fråser med ressourcerne og bare smider det ud, fortæller Knud Anker.

De reparerer fjernsyn, harddiskoptagere, køkkenmaskiner, symaskiner, støvsugere og forskellige computere. Men de får også liv i billige kaffemaskiner,
brødristere og vækkeure af den slags som man kan købe nyt for relativt få penge. Fordi de kan og som en protest mod det massive spild, der er forbundet
med at smide tingene væk.

- Vi vil gerne synliggøre, at der er så dramatisk et stort ressourcespild ikke mindst omkring elektronik. Billige men centrale komponenter har en begrænset holdbarhed, så produkterne går i stykker efter ganske kort tid.

- Vi har mange tilfælde hvor folk kommer lige efter garantiperioden er udløbet, siger Knud Anker med et træk på skuldrene. Ingen er overraskede, men ingen synes at det er i orden.

I rummet ved siden af sidder en af reparatørerne – Ejner Stutemeyer mellem høje reoler fyldt med dvd-afspillere, tv, køkkenmaskiner, ledninger og måleapparater.
Han reparerer alt med en ledning, som han siger og har gjort det altid. Nu kommer han her som fleksjobber tre gange om ugen.

Han peger ned i printpladen fra et nyt fladskærms-TV. To små billige kondensatorer er gået. - Normalt skifter vi hele printpladen. Den koster 400 kroner.

TV-et kommer til at virke igen. Men andre ting er sværere at lave. Ejner finder en vandkoger fra reolen, der har kostet 4-500 kroner.

- Den her kan vi ikke få stumper til. De er ofte limet i stedet for skruet sammen, og derfor sværere at skille og dermed sværere at reparere.

Jeg har lovet Ejner at jeg ikke forstyrrer ham for meget, for hans tid i værkstedet skal bruges effektivt, så jeg forlader Ejner igen mellem skruer, ledninger og vender tilbage til Knud Anker. 

Til at begynde med, for tolv år siden, var det mest pensionister der kom i
reparationsværkstedet. Folk født i tiden efter krigen der har en anden ressourcebevidsthed. Men det er andeledes i dag.

- I dag kan vi altså også mærke, at der kommer unge mennesker, som godt vil have os til at kigge på noget, fortæller Knud Anker.

Der er en stigende forståelse i samfundet af, at vi ikke bare kan blive ved med at bruge og kassere. - Jeg tror på, at der er ting i skred. Alene af den enkle grund at vi er tvunget.

Ressourcerne er svindende og der kommer ikke nyt tin, kobber og jern igen. Miljøministeriet har da også fornylig lavet en ressourcestrategi fordi det er tydeligt, at en række nødvendige ressourcer vil forsvinde inden for de næste årtier, hvis vi fortsætter med at bruge dem i samme tempo.

- Og så er der også grænser for, hvor meget plads vi har til at efterlade de ting, vi ikke kan bruge mere. Det er svært at bryde cirklen fordi vi som forbrugere fokuserer på den kortsigtede pris. Producenterne laver derfor varer som man tjener relativt mindre på, men som kan sælges oftere. Derfor bliver produkterne stadigt billigere, men med kortere levetid. Som forbruger kan man prøve at vælge de produkter, der har bedre holdbarhed, men det er ikke altid nemt at gennemskue, hvad der kan repareres og hvad der ikke kan.

- Vi prøver at presse på for at forbrugerrådet skal se på hvor reparationsegnet
et produkt er, når de skal vurdere det. Hvor nemt er det at få fat i reservedele?
Hvor nemt er det at skille ad, så man kan sætte reservedele i?

For at bryde cirklen skal vi tænke nye måder at producere og forbruge på, så producenterne får andre incitamenter for at lave mere holdbare produkter. Det er en af tankerne i bevægelsen cradle-to-cradle.

Knud Anker forklarer at vi i stedet for at købe et fjernsyn, som producenten så ikke har noget ansvar for efter garantiperioden, så kunne vi måske i stedet hvert år betale et mindre beløb for en service i form af rådighed over et velfungerende
fjernsyn.

- Du betaler måske 600 kroner om året i stedet for 5.000 kroner én gang. Men så har du til gengæld sikkerhed for, at du har et up-to-date fjernsyn, der fungerer
og som bliver sat i stand eller udskiftet, hvis der er et eller andet, der ikke er som det skal være.

Det kan ændre den måde der produceres på, og gøre det mere attraktivt at lave produkter der kan holde, men som også kan repareres og opdateres.

- Når man lægger de forskellige positive ting sammen, så er jeg lidt mere fortrøstningsfuld. For ti år siden var der ikke noget der hed cradle-to-cradle og du var heldig, hvis du mødte en eller anden original af et ungt menneske, der
syntes at det var for meget, at man bare smider ud. I dag er det nærmest
omvendt. Der er en meget stærk og voksende forståelse af, at det simpelthen
er for åndssvagt.

Det er blevet nemmere at se hvordan tingene realistisk kan gøres anderledes, men der er lang vej. - Jeg er også så meget realist, at jeg godt er klar over, at det kan godt tage noget tid stadigvæk og vi er nødt til at bakse med nogle rigtig tunge drenge, siger han med henvisning til de producenter, EU-lovgivere og politikere, der enten modsætter sig forandring eller i hvert fald ikke er med til at hjælpe den på vej.

Knud Anker fortæller, at han godt kunne ønske sig en højere beskatning af ressourcer og mindre skat på arbejde, så det bedre kan betale sig at få ressourcerne tilbage ind i kredsløbet. Så kan man som producent, reparatør
og forbruger blive mere interesseret i at genbruge de råvarer, der er i produkterne,
hvis det er væsentligt dyrere at købe nye. Med lavere skat på arbejde til reparationer og det manuelle arbejde i forbindelse med genanvendelse af materialer blive billigere, Det er ofte først og fremmest arbejdstiden der koster.

- Så ville vi blive overflødige. Men der er lang vej endnu, siger Knud Anker og konstaterer med et smil:- Vi er her nok et par år endnu. 

♥ Miljø- Energicenter Høje Taastrup er kunde hos Merkur

Knud Anker Iversen er daglig leder af Miljø- og Energicenteret i Høje Taastrup. Foto: Pengevirke

Knud Anker Iversen er daglig leder af Miljø- og Energicenteret i Høje Taastrup. Foto: Pengevirke

Ejner Stutemeyer kan reparere alt med en ledning. Foto: Pengevirke

Ejner Stutemeyer kan reparere alt med en ledning. Foto: Pengevirke