Klæder skader folk

Vi køber billigt tøj som aldrig før. Det er nemt og fristende at hive en overjakke på tilbud ned fra bøjlen. Men det kommer med en høj pris. Måske ikke for dig, men for andre.

Af Arne Øgaard, Cultura Bank

I løbet af de seneste 20 år er tøjpriserne faldet. Dem som reelt har bidraget til, at vi kan gå i billigt tøj, er de mange fattige producenter af tøjet. Hvis lønnen stiger i et land, så flyttes fabrikkerne hurtigt til Vietnam, Cambodia, Bangladesh eller Indien, hvor lønnen fortsat er lav og arbejderne ikke har mulighed for at organisere sig. 2/3 af vores tøj kommer fra Asien.

Og selv om producenterne fortæller at de betaler mindsteløn, så er det slet ikke sikkert, at det er en indkomst, som nogen kan leve af. En ting er sikkert: vi betaler ikke en retfærdig pris – altså en pris der gør at de involverede i grene af produktionsapparatet kan leve efter samme standard og med samme materielle goder som os her i Norden.

DET ER BLEVET FOR DYRT AT GØRE DET RIGTIGE

Bomuld er blevet dyrket i flere tusinde år og i Indien har bomuldsplanten været kendt i 3.000 år. I dag dyrkes den i tropiske og subtropiske områder i en lang række lande. Dels på store industrielle farme i USA og Australien, men også af en række mindre selvstændige farmere i fattigere lande.

Bomuld behøver meget vand og dyrkningen af den kan være med til at dræne ressourcer fra grundvandet. Planten kan også blive angrebet af skadedyr og normalt sprøjtes der for at forhindre uønskede dyr og ukrudt. I de fattigere lande, hvor meget af arbejdet gøres manuelt – ofte af børn – er der meget lidt beskyttelse mod disse farlige stoffer, som kan gøre væsentlig skade på mennesker.

Efterhånden er der ved hjælp af genteknologi blevet udviklet resistente bomuldsarter, der ikke behøver samme mængde sprøjtning, men disse frø er kostbare og kan ikke dyrkes af bønderne selv, hvilket gør dem helt afhængige af frø- og plantegiftgiganten Monsanto og tilsvarende selskaber.

IKKE STYR PÅ KEMIKALIER

I den industrielle produktionsproces tilsættes der kemikalier for at gøre det hele nemt. Der tilføres varierende stoffer for at give tekstilet dets farve og unikke egenskaber. I Europa er der relativt strenge regler for brugen af sådanne stoffer, men de lande vi importerer fra, ser med mildere øjne på disse ting. Og et godt bud er, at det ikke forbedrer livskvaliteten for den lokale indfarver.

Her hjemme bliver vi anbefalet at vaske vores nye tøj, før vi bruger det første gang. På den måde får vi alt det kemiske materiale ud af vores tøj, men sender samtidig miljøgiften direkte ud med vaskevandet. Den Svenske Kemikalieinspektion har anslået at der bruges 2.450 forskellige kemiske stoffer i en tekstilproduktion. Af dem er 1.150 påvist som farlige. 368 er funktionskemikalier, der følger med i slutproduktet.

Selv om en række stoffer er forbudte herhjemme, har en undersøgelse vist, at importører og forhandlere ofte har meget lidt viden omkring kemikalieindholdet i deres egne tekstiler. Hvis der bliver reklameret med at stoffet er antibakterielt og kan forhindre lugt, så kan det indeholde triklosan, som både er allergifremkaldende og under mistanke for at gøre bakterier resistente mod antibiotika. Formaldehyd forhindrer at tøj bliver krøllet, men kan samtidig føre til kontaktallergi. Overtøj som er impregneret kan indeholde per- og polyfluorerede organiske forbindelser, som det tager lang tid at nedbryde i naturen og det er påvist at flere af dem er giftige og kan skade evnen til at forplante sig.

Køber du tøj, der enten er svanemærket, har EU’s miljøblomst eller Global Organic Textil Standard, er der en større chance for at du får tøj uden kemikalier.

MODERNE SLAVERI

Der indberettes regelmæssigt om tekstilarbejderes lange arbejdsdage, lave løn, forbud mod at organisere sig og generelt elendige arbejdsforhold. I 2013 styrtede en fabrik sammen i Bangladesh og dræbte 1.129 arbejdere, mens 2.515 blev såret. Men på trods af medieopmærksomheden omkring arbejdsforholdene i tekstilbranchen, så ser det ikke ud til at det bliver stoppet.

Tøj bliver ikke dyrere og der kommer kun få rapporter om forbedrede arbejdsforhold. Det skyldes ofte at der er mange led fra fremstiller til bruger, og at vi betaler en høj pris, betyder ikke nødvendigvis at pengene går til dem, der behøver dem mest. Hvis noget skal forbedres, skal der være kontrol med hele produktions- og omsætningslinjen. Og netop på handelsområdet ser det ud til at være svært at gennemføre international lovgivning. Globale selskabers økonomiske interesser har stadig større værdi end hensynet til mennesket selv.