Fra ildsjælsprojekt til bæredygtig økonomi

fødevareBanken startede som en god idé fra det store udland. I dag er det en levende, livskraftig og prisbelønnet organisation med 100 frivillige og fire kølebiler, som hver dag indsamler lidt over et ton overskudsmad fra fødevarebranchen og uddeler den til blandt andet væresteder og krisecentre. Næste skridt er at blive et økonomisk bæredygtigt foretagende.

Af Jesper Ingemann, fødevareBanken

fødevareBanken er en ung organisation. I 2008 blev foreningen fødevareBanken stiftet og året efter landede den første portion overskudsvarer. Det var et vognlæs på flere tusinde liter juice og det blev startskuddet til stadig voksende aktivitet. Organisationen uddelte alene sidste år 426 tons frisk overskudsmad - eller hvad der svarer til lidt over 1 million måltider.

Successen for den lille organisation i det københavnske nordvestkvarter er til at tage at føle på. Målt på konkrete tal har væksten i mængden af uddelte fødevarer fra og med 2010 til og med 2013 været på 350%. Og i 2014 alene har fødevareBanken været nomineret til 3 priser og vundet de to – blandt andet en pris for frivillighed.

Voksende interesse

Forretningsområdet vokser med andre ord og tilsyneladende også anerkendelsen. Spørger man organisationen selv er der også begejstring for den positive udvikling, men samtidig fornemmer man også et blik rettet mod fremtiden:

- Vi har bevist, at vores eksistens er berettiget. Vi kan se, at interessen i fødevarebranchen for at donere varer frem for at lade dem gå til spilde er stigende. Vi hører også fra vores modtagere, at de er utroligt glade for det tilbud, som fødevareBanken kan give dem. Og så er priser jo altid et fornemt skulderklap og skaber motivation til at blive ved, fortæller fødevareBankens direktør Karen-Inger Thorsen og fortsætter:

- For os gælder det nu om at sørge for, at vores organisation fortsat kan løfte den opgave i de kommende år og sikre det rigtige økonomiske grundlag.

Krydsfelt mellem velgørenhed og virksomhed

Næste milepæl gælder således den bæredygtige økonomi, som klart er en udfordring. I fødevareBanken bekender man sig ikke udelukkende til etiketten socialøkonomisk virksomhed:

- fødevareBanken står egentlig på tre forskellige ben. Vi er både en social hjælpeorganisation, en forening af frivillige, som mødes omkring et grønt og socialt fællesskab og en logistikvirksomhed, forklarer Karen-Inger Thorsen.

- Det gør forretningsudviklingen noget mere kompleks end en i mere traditionel virksomhed, men det er i denne kombination, at vores organisation får sin styrke og sit særkende.

Cirka 90% af dem, som arbejder i fø- devareBanken, er frivillige. De er med af flere grunde. Nogle er med, fordi de synes, at det er vigtigt at gøre noget ved det store madspild i Danmark. Andres hjerte banker for det sociale arbejde, hvor man er med til at sikre bedre mad til udsatte. Og for en tredje gruppe er det kombinationen af begge dele, som motiverer. Det frivillige arbejde er helt uundværligt for organisationen. Den tid og energi, som de mange frivillige dagligt bruger på at bekæmpe madspild og madfattigdom, er det vigtigste aktiv.

- De er forudsætningen for, at vi kan levere vores kerneydelse – at flytte mad fra A til B – uden at det hverken er dyrt for modtagerne eller ekstra besværligt for vores fødevaredonorer, som forærer os maden.

Fødevaresikkerhed koster

Samtidig skal det hele foregå fødevaremæssigt forsvarligt. Og det er ikke uden økonomiske omkostninger at drive en organisation, som kan garantere for fødevaresikkerheden med alt hvad dertil kræves. Der skal være ordentlige kølebiler og –rum, så madvarerne holder den rette temperatur og ikke fordærves. Varerne skal kunne opbevares og fordeles, så et herberg ikke pludselig skal modtage 15 paller rødkål på én gang. Det giver selvfølgelig udgifter, som også kræver indtægter. Det er derudover også nødvendigt med lønnede medarbejdere i organisationen til at hjælpe med drift og udvikling. fødevareBanken har da også en række forskellige indtægtskilder. Der er både fondsdonationer og tilskud fra offentlige puljer samt forskellige donationer fra privatpersoner og virksomheder. Dertil kommer et transportgebyr for transport af fødevarer, som de sociale organisationer, der modtager varerne, betaler. Når man er en organisation med et humanitært og ikke kommercielt sigte, udfordrer det kreativiteten med hensyn til indtjeningsmuligheder.

- Vi har et socialt og humanitært formål. Vi er ikke en virksomhed i traditionel forstand. Det stiller nogle andre krav til, hvordan man agerer som organisation. 

Fremtidens udfordringer 

På spørgsmålet om, hvilken udfordring, der trænger sig mest på for fødevareBanken, lyder svaret, at det især handler om at skaffe et indtjeningsgrundlag, som har en mere langsigtet karakter.

- Vi skal arbejde på at andelen af indtægtskilder, som er mere kontinuerlige, bliver større. Engangsdonationer er altid velkomne, men det er nemmere at planlægge med indtægter, som man kan regne med over en længere periode. Det kender de fleste jo til – også fra privatøkonomien. Så det er vores næste mål, at den andel bliver større og det mener vi godt kan lykkes, siger KarenInger Thorsen smilende.

♥ fødevareBanken er kunde hos Merkur

Fakta om fødevareBanken

En Non-profit, apolitisk, frivillig-baseret organisation, grundlagt i 2008, inspireret af lignende tiltag i Canada, England og Frankrig. fødevareBanken uddelte i 2013 i gennemsnit 1,1 tons fødevarer dagligt = 2778 måltider om dagen. I alt uddelte fødevareBanken i 2013 hvad der svarer til lidt over 1 million måltider til udsatte.

 

Frivillige fra fødevareBanken bringer mad ud til bl.a. væresteder og krisecentre. Foto: Mikkel Østergaard

Frivillige fra fødevareBanken bringer mad ud til bl.a. væresteder og krisecentre. Foto: Mikkel Østergaard

fødevareBanken uddelte i 2013 i gennemsnit 1,1 tons fødevarer dagligt svarende til 2778 måltider om dagen. Foto: Mikkel Østergaard

fødevareBanken uddelte i 2013 i gennemsnit 1,1 tons fødevarer dagligt svarende til 2778 måltider om dagen. Foto: Mikkel Østergaard