Sådan starter du en socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomiske virksomheder kombinerer forretningsdrift med et socialt formål. Men mange sociale iværksættere har svært ved at få styr på deres forretningsgrundlag. Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder giver her sit bud på, hvordan man går fra idé til virkelighed.

Af Tommy Engdal Kronborg, Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder

De færreste idéer er flyveklare virksomheder. Derfor skal du udsætte din idé til en socialøkonomisk virksomhed for feedback fra din omverden. Kun på den måde kan du begynde at gøre den bedre. Jo flere gange du ”pitcher” din idé – som det hedder i iværksætterverdenen – jo stærkere bliver den. Et godt forretningspitch kan leveres på mellem 30 og 180 sekunder og svarer på:

- Hvilke problemer løser du for dine kunder og for samfundet? Socialøkonomiske virksomheder skal både sælge produkter og skabe værdi for samfundet. Hvad får dine kunder ud af at handle hos dig? Hvilken samfundsudfordring kommer vi tættere på at løse, hvis din virksomhed bliver til virkelighed?

- Hvordan, hvordan, hvordan? Skab tillid til dit projekt ved at fortælle om det, du har gjort for at gøre din idé til virkelighed. Jo mere erfaring du kan demonstrere, jo bedre. - Hvad mangler du for at komme videre? Du er iværksætter, så du har brug for hjælp. Giv din sparringspartner en mulighed for at hjælpe dig på vej. Her er tre forslag til fremgangsmå- der, der kan gøre dit iværksætteri mere frugtbart.

1. Test din forretning og tilpas dig

Din oprindelige forretningside kommer sandsynligvis ikke til at fungere helt, som du havde forestillet dig. Du skal derfor hurtigt i gang med at afprøve dit koncept og dine produkter, så du kan tilpasse dem reaktioner fra kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Du skal finde ud af, om der er et marked for dit produkt.

Hvis du overvejer at starte en produktion af æblecider, så begynd med de første 50 flasker. De fungerer som prototyper, hvor du kan afprøve samarbejdet med leverandører og kunder. Vil du sælge bogføringsydelser, så find de første tre kunder, der vil tage imod gratis bogføring mod, at du interviewer dem om deres oplevelse bagefter.

Uanset, hvordan du tester, så sørg for at dokumentere din viden undervejs og brug den til at blive bedre.

2. Skab et stærkt team og tænk i partnerskaber

Du kan næppe det hele selv. Gør dig klart, hvilke kompetencer, du har brug for – og find dem. Hvis du brænder for at gøre en forskel for psykisk sårbare unge, har du brug for nogen i dit team, der kender til deres behov. Hvis du er en dreven forretningsmand, men uden erfaring med de mennesker, du vil ansætte, så har du brug for nogen, der har det. Dygtige iværksættere omgiver sig med mennesker, der har andre styrker end dem selv.

Hvis det passer, at du er med til at løse et problem for samfundet, så bør der være andre derude, der også er interesserede i at løse det problem. De skal være dine partnere. Det kan være kommunen, en civilsamfundsorganisation, en lokal virksomhed eller en international partner. De mest succesfulde social- økonomiske virksomheder vi kender, er dygtige til at indgå strategiske partnerskaber med deres omverden.

3. Forretningsplan og finansiering: Vær klar i spyttet - og brug den hjælp der er

Merkur låner dig ikke penge på dit glatte ansigt. Potentielle investorer skal tro på din idé, før de kaster penge efter den. Og kommunen skal se, at du kan drive bæredygtig forretning, før det giver mening for dem at gå ind i et samarbejde med dig.

Derfor er det vigtigste finansieringsråd, vi kan give, at du laver en stærk, socialøkonomisk forretningsplan. Her kan banken og investorerne først og fremmest se, hvad din forretningsidé er, hvorfor den er god, og hvordan den bliver økonomisk bæredygtig. Den stærke, afklarede og veldisponerede forretningsplan giver investorer, långivere eller donorer ro i maven og lyst til at være med på vognen. Investorerne skal kunne se, hvordan virksomheden håndterer sit eventuelle overskud, er inddragende og transparent i sin opbygning og arbejder med at dokumentere og styrke sin sociale værdi.

Du kan udvikle din forretningsplan med hjælp fra din lokale erhvervskonsulent. Din kommune og dit regionale væksthus tilbyder vejledning til iværksættere. Mange steder kan du deltage i iværksætterkurser, hvor du modtager undervisning i regnskab, bogføring, markedsføring og drift. Det kan spare dig mange timer at bruge den hjælp, der findes.

 

Fakta om Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder

Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder skal gøre det lettere at drive socialøkonomisk virksomhed på markedsvilkår. Du kan læse mere om iværksætteri, etablering, virksomhedsformer og finansiering på www.socialvirksomhed.dk og på www.startvaekst.virk.dk.

Firmaet Gamle Mursted renser gamle mursten og sælger dem videre til kunder, der vil have et hus med sjæl og et patineret ydre. Det er godt for miljøet og samtidig ansætter de mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.Foto: Jeppe Bøje Nielsen, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Firmaet Gamle Mursted renser gamle mursten og sælger dem videre til kunder, der vil have et hus med sjæl og et patineret ydre. Det er godt for miljøet og samtidig ansætter de mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.Foto: Jeppe Bøje Nielsen, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Baisikeli drives fra Vesterbro i Danmark men har som mission at skabe bæredygtig mobilitet, cykelkultur og produktion i Mozambique. Foto: Jeppe Bøje Nielsen, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Baisikeli drives fra Vesterbro i Danmark men har som mission at skabe bæredygtig mobilitet, cykelkultur og produktion i Mozambique. Foto: Jeppe Bøje Nielsen, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Glad Fonden er mest kendt for at have startet TV-Glad i 1999 - en TV-station for og med udviklingshæmmede. I dag tæller de også: Glad Mad, Glad Teater, Glad Medier, Glad Design og Glad Zoo. Foto: Jeppe Bøje Nielsen, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Glad Fonden er mest kendt for at have startet TV-Glad i 1999 - en TV-station for og med udviklingshæmmede. I dag tæller de også: Glad Mad, Glad Teater, Glad Medier, Glad Design og Glad Zoo. Foto: Jeppe Bøje Nielsen, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold