Nu måler vi på værdierne

Et nyt værktøj skal forklare de værdibaserede bankers forretningsmodel. Vi har spurgt Merkurs værdikoordinator Mette Thyssen om hvad vi kan bruge det til.

Af Karl Johnsen, Pengevirke

Merkur og de andre værdibaserede banker i Global Alliance for Banking on Values ønsker at påvirke samfundet i en bæredygtig retning gennem den måde, vi driver vores bankforretning. For at vurdere vores succes bør der derfor måles på andet og mere end blot vores evne til at levere økonomiske resultater. Det er grunden til, at vi arbejder med, hvordan vi kan dokumentere vores samfundsengagement og måle effekten af det. Til netop det formål har Global Alliance for Banking on Values udviklet et evalueringsværktøj - Scorecard, der kan bruges af værdibaserede banker og alle andre banker, for at vise, hvordan og i hvilken grad vi rent faktisk prioriterer den samfundsnyttige mission. Merkurs værdikoordinator Mette Thyssen forklarer:

- Scorecardet skal kunne forklare forretningsmodellen. Som bæredygtig bank skal man kigge på mere end bare de gængse økonomiske nøgletal. Det er et forsøg på at lave en standard for området.

Scorecardet belyser både om bankerne har en stabil drift, men også om de prioriterer den opgave de skal, nemlig at forbedre verden. Det måler på en række parametre. Her er både tal og det som ikke kan beskrives med tal. For de værdibaserede banker er det kvalitative mindst ligeså vigtigt som tallene. Det er nemlig ofte her, man kan forstå forretningsmodellen og se hvordan den enkelte bank forsøger at gøre en positiv forskel.

Hvad måles der på?

For at man kan kalde sig et bæredygtigt pengeinstitut, skal man leve op til tre kriterier, fortæller Mette Thyssen:

- Man skal være en reguleret finansiel virksomhed, man skal have en mission statement som viser, at man er dedikeret til at gøre noget godt for verden og ikke bare profitmaksimering og så skal man godtgøre, at man rapporterer på en transparent måde, så ens forretning er så åben som mulig.

I den kvantitative del af Scorecardet finder vi nogle af de klassiske nøgletal, men de sættes her i relation til bankernes formål. Der måles på simple nøgletal, der skal vise om bankerne har en stabil og moderat drift, hvilket ikke mindst i lyset af finanskrisen har vist sig afgørende også for det omgivende samfund.

- I Scorecardet kan en bank derfor ’tjene for mange penge’, og det tæller ned i forhold til at generere et rimeligt overskud, siger Mette Thyssen.

Der måles også på om forretningen er forbundet til realøkonomien, modsat den spekulative sektor. Og der måles på hvor stor en del af bankernes balance, der går til at finansiere projekter der peger frem i verden, og er noget der har en positiv effekt for samfundet.

Beskrivelser er vigtige for de værdibaserede banker

I den kvalitative del af Scorecardet beskriver bankerne, hvordan deres forretningsmodel fungerer.

- Det kan jo gøres på mange forskellige måder, det her med at være værdibaseret. Den kvalitative del går ud på at prøve at beskrive hvordan det specifikke pengeinstitut arbejder for at være mere bæredygtigt.

Det er selvfølgelig en udfordring at skulle integrere bløde beskrivelser med hårde tal, men det er vigtigt, mener Mette Thyssen:

- Det kræver en ekstra indsats at læse det kvalitative og det er vi også meget bevidste om, fordi den kvalitative del for de bæredygtige banker er det væsentligste.

En anden stor udfordring er, at man kan komme til at fokusere for meget på den del af forretningen man måler, frem for de dele der ikke lader sig måle, men stadig har værdi.

- Der er en tendens til, at hvis man vil måle effekter, så bliver det nemt at fokusere på det, der er nemt at måle. For eksempel kan ting i stor skala få større vægt end innovative tiltag, som måske på lang sigt er det, der bringer samfundet videre. Så at opsætte måleenheder er meget, meget vanskeligt.

Men væsentligst så kan Scorecardet selvfølgelig ikke stå alene, mener Mette Thyssen.

- For mig er det allervæsentligste åbenhed om forretningen. At vi viser, hvad vi gør. Og vi skal henvise til eksperter, når der allerede findes viden på et område. Når vi finansierer økologisk jordbrug, så skal vi henvise til eksperter, der kan dokumentere at økologisk jordbrug er bedre end konventionelt.

Rettet mod at få større rækkevidde

Scorecardet er lige nu rettet meget mod de større og mere professionelle samarbejdspartnere. De er vant til at tænke meget i tal.

Hvis vi gerne vil have større rækkevidde i samfundet, så skal vi også kunne tale deres sprog, samtidig med at vi også siger, at vi ikke accepterer præmissen om kvantitative data og den tænkning fuldt ud. Vi flytter os, men vi skal også gerne flytte omverdenen, siger Mette Thyssen og fortsætter:

- Det handler om at skabe tillid til, at vi tager vores opgave seriøst og at vise, at det på alle måder er sund fornuft at indtænke bæredygtighed i bankforretningen. Det har vi altid arbejdet med i Merkur, og scorecardet er dermed et supplement til det, vi allerede gør. Selvom Scorecardet har været under udvikling gennem en årrække, vil der helt givet fortsat være brug for at forbedre værktøjet efterhånden som vi får erfaringer med brugen af det.

Kan udvikle Merkur

Scorecardet kan selvfølgelig også bruges til, at de værdibaserede banker kan blive bedre til at se på og udvikle deres egen forretning. Blandt andet i Merkur.

- Mit håb er, at vi bruger det, når vi planlægger vores strategier, handlingsplaner og budgetter, og at vi så laver budgetter for den tredobbelte bundlinje (mennesker, natur og økonomi) og ikke bare for den økonomiske bundlinje. Det synes jeg kunne være rigtig interessant og det er sådan noget, som jeg tror kunne være med til at udvikle vores forretning yderligere.