Højskoleelever bygger cirkulært

På Brenderup Højskole bygger eleverne et hus. Ikke et vanligt typehus med indlagt vand og opkobling på elnettet, men et såkaldt off grid-hus, der står for sin egen el-, vand- og varmeforsyning. Huset bliver opført af to hold kursister på den vestfynske højskole, der har sat bæredygtigt byggeri på skemaet.

Af Malene Hedegaard, Pengevirke

Byggeri er dyrt. Det koster både på pengepung og miljøkonto, og derfor har de på Brenderup Højskole sat sig for at udfordre de gængse måder at bygge på. Gennem det seneste år har en snes kursister bygget deres eget off grid-hus under kyndig vejledning af den erfarne selvbygger og frilandsmand Steen Møller. Betegnelsen off grid har bredt sig som en term for byggeri, der ikke er forbundet til det offentlige forsyningsnet (idet grid er den engelske betegnelse for lednings- eller elnet). Huset i Brenderup skal vise omverdenen, at det er muligt at bygge billigt, miljøvenligt og selvforsynende:

– Ejendomsmarkedet i dag er helt forrykt, og det er kun kapitalen, der har glæde af det. Med det her hus vil vi gerne demonstrere, at man for små penge kan bygge et hus, der hviler i sig selv. Det har kostet under 300.000 kroner at bygge, og det er selvforsynende med vand, varme og el. Det kan ikke producere el nok til at drive en vaskemaskine, men nok til at give lys og internet, fortæller Steen Møller, der er lærer i faget ‘Bæredygtigt byggeri’ på Brenderup Højskole.

GRØNTSAGER GØDET MED SPILDEVAND

Visionen med off grid-huset er ikke kun økonomisk, men i høj grad også miljømæssig. Ideen er at udnytte ressourcerne optimalt – både dem, der kommer ind i huset, og dem, der kommer ud af dets beboere. El, vand og varme kommer fra henholdsvis solceller, regnvand og pilleovn, og det spildevand, som de potentielle beboere producerer i den anden ende, kan omdannes til gødning og på den måde genbruges uden at skulle omkring et rensningsanlæg:

– Målet har været at lave et hus helt afkoblet fra vand, kloak og elnet. Selve huset er af træ og halm og overdækket af en klimaskærm med solceller på sydsiden. Klimaskærmen fungerer som et drivhus, så mellem husets sydvæg og klimaskærmen kan man dyrke forskelligt frugt og grønt. Dem kan man gøde med spildevandet fra husets afløb og med gødningssalt fra den pilleovn, der producerer varmen til huset, fortæller Steen Møller og forklarer, at gødningssaltet udvindes fra ovnrøgen ved hjælp af en såkaldt røgvasker, som er en anordning, han selv har opfundet. Røgvaskeren renser ovnens afbrændingsrøg for luftforurenende partikler, der ved nedkøling og kondensering omdannes til gødningssalt, som planterne kan få næring af.

Også i materialevalget til huset er miljøet indtænkt, da det er bygget af naturmaterialer med mindst muligt CO2-aftryk. Foruden hovedmaterialerne træ, halm og lerpuds er der anvendt muslingeskaller til fundamentet og papiruld til tagisoleringen. Kun klimaskærmens plast og solceller samt husets el- og VVS-installationer er lavet af ikkenaturlige materialer.

HØJSKOLERNES NYE ROLLE

Det er ikke første gang, Brenderup Højskole går foran med eksperimentelt bæredygtigt byggeri. Allerede for ti år siden byggede de et halmhus på skolens grund. Også dengang var Steen Møller tovholder på projektet, og det nye off grid-hus bygger på erfaringerne fra det første byggeri samt den udvikling af for eksempel solcelleteknologien, som det mellemliggende tiår har ført med sig. Lige som med halmhuset fra 2007 er det skolens egne elever, der har stået for hele byggeriet. Det er dem, der har fældet træet i den nærliggende skov, savet det op til tømmer og bygget både hus og klimaskærm. Hele byggeprocessen har foruden det miljømæssige aspekt også et pædagogisk og dannelsesmæssigt:

– De unge kommer til højskolen og vil utroligt gerne lære. De er optaget af klimaproblematikken og tidens store spørgsmål. De er vant til at hente information på internettet, men de mangler et erfaringslandskab at hænge den information op på, fortæller Steen Møller, der ser en vigtig opgave for den moderne højskole lige dér:

– Da højskolebevægelsen startede, var det jo med det formål at bringe dannelse til landboungdommen. De unge fra landet havde et stort informationsunderskud kombineret med et veludviklet erfaringslandskab. I dag er det lige omvendt, vi er ved at kvæles i oplysning. Vore dages unge finder videoer på youtube om alt muligt, men de ved ikke, hvordan de skal bringe deres viden til praktisk udfoldelse. De mangler handleevne, men ved at bygge et hus generobrer de tilliden til deres egne evner. De lærer af deres fejl, for det er jo endnu et aspekt ved vores tid: perfekthedskulturen og frygten for at begå fejl. Hvis man kun må fremstå perfekt og fejlfri, bliver det rigtig svært at være menneske. Men hvis man på egen krop erfarer, at man kan bygge et hus, kan man nok også reparere en bil eller andre ting. På den måde er det en helt ny verden, der åbner sig for dem, påpeger Steen Møller.

EN HØJSKOLE MED UDSYN OG FREMSYN

Brenderup Højskole har også andre ting på skemaet end bæredygtigt byggeri. Skolen definerer sig som grundtvigsk med internationalt udsyn, og blandt skolens fagudbud finder man fag som ‘Genbrugsdesign’, ‘Global Music’ og en rejselinje med indbygget udviklingsprojekt i et tredjeverdensland. Bæredygtighed og omverdensansvarlighed løber som en rød tråd gennem højskolens liv, og på samme måde peger også off grid-projektet ud over skolens matrikelskel:

– Det gængse byggeri, som praktiseres i dag, er ikke holdbart for kloden. Vi tror på, at off grid-princippet bliver en væsentlig faktor i fremtidens byggeri, og det bliver vores hus en slags udstillingsvindue for. Selvom det har sine begrænsninger med hensyn til for eksempel mængden af el, det kan producere, så kan huset som sådant hvile i sig selv. Det åbner helt nye perspektiver for fremtidens byggeri, fremfører Steen Møller og uddyber sin pointe:

– Hvis dit hus er sit eget lille forsyningsanlæg, opnår du en frihed og en tryghed, som de færreste har i dag. Huset er så billigt at anlægge, at du er fri af gældsforpligtelser og kan vælge at arbejde færre timer, hvis du ønsker det. De cirkulære, selvgenererende elementer gør også huset billigt at bo i efterfølgende, for der kommer ikke regninger fra forsyningsselskaberne dumpende ind ad døren i tide og utide. Selvfølgelig kan det ikke i sin nuværende form løse alle fremtidens udfordringer, men det er et vigtigt skridt på vejen, slutter Steen Møller.

Besøg Brenderup Højskole på www.brenderuphojskole.com.

♥ Brenderup Højskole er kunde hos Merkur

Brenderup Højskoles off grid-hus er selvforsynende med vand, varme og el. Det er bygget af træ og halm og overdækket af en klimaskærm, der fungerer som drivhus. Foto: Chakrit Suttichan.

Brenderup Højskoles off grid-hus er selvforsynende med vand, varme og el. Det er bygget af træ og halm og overdækket af en klimaskærm, der fungerer som drivhus. Foto: Chakrit Suttichan.

Det er eleverne på Brenderup Højskole, der har bygget off grid-huset. Foto: Chakrit Suttichan

Det er eleverne på Brenderup Højskole, der har bygget off grid-huset. Foto: Chakrit Suttichan

Her ses off grid-holdet. Foto: Chakrit Suttichan

Her ses off grid-holdet. Foto: Chakrit Suttichan