Apple Pay

Du kan bruge Apple Pay på iPhone, Apple Watch, iPad eller Mac* til at betale i butikker, i apps og på nettet. Apple Pay virker ved, at du tilknytter dit betalingskort, og derefter kan du betale nemt og hurtigt med din mobil. Dine kortoplysninger er beskyttede, da de hverken bliver gemt på din enhed eller delt med forhandleren, når du betaler.

Tilføj dit kort til Apple Pay

Du kan tilknytte alle Visa, Visa/Dankort og Mastercard til Apple Pay, dog kan Mastercard først benyttes fra slutningen af 2019. Dankort kan ikke tilknyttes Apple Pay.  

Tilføj dit kort via Mobilbank:

  • Klik på Kort i menuen, find det kort du ønsker at tilføje til Apple Pay, og klik på knappen ”Føj til Apple Wallet”.

Tilføj dit kort via Apple Wallet:

  • På iPhone skal du åbne Wallet-appen og trykke på +.
  • På iPad skal du gå til Indstillinger, åbne “Wallet & Apple Pay” og vælge “Tilføj kredit eller debetkort”.
  • På MacBook Pro med Touch ID skal du gå til Systemindstillinger, vælge “Wallet & Apple Pay” og klikke på “Tilføj kort”.
  • For at bruge Apple Watch skal du åbne Apple Watch-appen på din iPhone, vælge “Wallet & Apple Pay” og trykke på “Tilføj kredit- eller debetkort”.

Betaling i butikker – her kan du betale

Med Apple Pay kan du betale med din mobil i butikker på samme måde som med en hvilken som helst anden mobilbetaling eller et kontaktløst betalingskort. Du kan bruge Apple Pay alle steder, der skilter med et af disse symboler 

Betaling i apps og på websider

Du kan betale i apps og på websider, som tilbyder Apple Pay som betalingsmulighed. Du vælger Apple Pay ved kassen og gennemfører transaktionen ved hjælp af Face ID eller Touch ID. For at betale på websites fra din Mac skal du vælge Apple Pay og gennemføre transaktionen ved hjælp af din iPhone eller dit Apple Watch. På MacBook Pro betaler du ved hjælp af Touch ID på Touch Bar.

Sikkerhed

Sikkerheden på Apple Pay er høj, fordi dit fulde kortnummer aldrig bliver gemt på hverken din enhed eller på Apples servere. Det bliver heller ikke delt med forhandlerne. Apple Pay gemmer ikke nogen transaktionsoplysninger, der kan blive sporet tilbage til dig, og dine køb er dermed en privat sag. Skulle der alligevel ske et misbrug, vil du være lige så godt dækket, som når du benytter betalingskort.

Vi anbefaler generelt, at du sætter mobilen til automatisk at låse, når du ikke bruger den, så andre ikke kan få adgang til mobilen og Apple Pay. Mister du din mobil, så kontakt os øjeblikkeligt, så kortene i Apple Pay kan blive spærret.

*Se en liste over kompatible Apple Pay-enheder her.

Har du spørgsmål?

Så se FAQ'en herunder eller kontakt Merkur