Skær ned på forbruget, og få tid og råd til det liv, du drømmer om

Af Liva Johanne Ehler Molin

Ville dit liv blive bedre, hvis du havde færre ting? Eller lyder den ide som det rene vrøvl? For mange mennesker er det forbundet med glæde, overskud og måske endda lykke at have råd til at købe nyt tøj, møbler, elektronik, og hvad hjertet ellers kan begære.

Men en stadigt voksende gruppe har vendt forbrugersamfundet ryggen. Ikke af nød, men af lyst. De stræber ikke ef­ter at eje det nyeste nye, men vælger i stedet at skille sig af med overflødige ting.

De tilhører forskellige strømninger og bevægelser med navne som ’minima­lisme’, ’simple living’ og ’zero waste’. Fælles for dem er et farvel til ideen om, at du kan købe dig glad og til følelsen af at halse afsted i livets hamsterhjul.

Mindre forbrug giver mere energi

For 42-årige Jane Ibsen Piper startede det med en kartoffelskræller. Eller det vil sige, det startede med, at hun var blevet mor til to små drenge. Hun er uddannet advokat og arbejdede den­gang som advokatfuldmægtig med mange timer på kontoret hver uge.

Hun boede sammen med sin kæreste i en treværelses lejlighed, og alle de ting, de var flyttet ind med som stude­rende, havde de stadigvæk, foruden alt det der var kommet til med drengene. Så der var ”ting i lag”, som hun formu­lerer det. Og samtidig skulle de til at de­finere, hvordan deres nye hverdag med job og små børn skulle se ud.

”Jeg var så presset. Jeg kunne mærke, at det var svært at have plads til mig selv også, samtidig med at jeg havde to små børn og job. Og så fandt jeg det her be­greb, der hedder minimalisme, som i bund og grund bare handler om at fjerne overfloden og kun beholde det, der er vigtigt,” fortæller Jane Ibsen Piper.

Det ændrede langsomt hendes liv. Hun begyndte at rydde op og startede med køkkenskuffen, der ikke kunne lukkes. Hun fandt fire forskellige kar­toffelskrællere, gemte de to og smed re­sten til genbrug. Og sådan fortsatte hun med at gennemgå først køkkenet, så børnenes tøjskuffer og dernæst resten af hjemmet.

”Det var bare så frigørende,” husker hun, for det blev ikke bare nemmere at finde sine ting og hurtigere at rydde op. Hver gang hun bar ting til genbrug, gav hun også slip på gamle ideer om, hvad det var for et liv, hun skulle leve.

”For eksempel det gamle kontortøj, der var meget stramt, og som gjorde, at jeg ikke kunne cykle børnene i børnehave om morgenen. Det var ikke det, jeg skulle mere.”

Jane Ibsen Piper. Foto: Michael Kaare Rasmussen

Men for at lejligheden ikke bare blev fyldt op med nye ting igen, måtte hun kombinere oprydningen med det, hun kalder købestop. Det handler om ”at lave et skjold”, så man ikke får for mange nye ting ind. Derfor købte hun i en periode ikke noget nyt – bortset fra det, der er livsnødvendigt. Det hun op­dagede var, at livet med færre ting fri­gav energi, tid og overskud i en ellers presset hverdag.

”Jeg har fra starten nægtet at være en del af den der ide om den stressede bør­nefamilie. Jeg gider det ikke. Jeg vil kunne have job og børn og hobbyer og stadigvæk have ro. Så det har egentlig været lidt et oprør mod den der ide om, at det skal være så hårdt.”

Men frigiver det virkelig så meget tid og energi – bare det at have færre ting omkring sig?

”Ja, altså det gør det bare,” lyder sva­ret kort og godt.

Del af en større bevægelse

Jane Ibsen Piper er ikke den eneste, der oplever frigørelsen fra det materielle liv. I 2017 startede hun facebookgrup­pen ’Minimalisme og købestop’, som i dag har over 36.000 medlemmer. I gruppen deler de tips, deltager i fælles udfordringer og udveksler erfaringer.

”Minimalisterne” er meget forskel­lige, nogle tjener mange penge og inve­sterer overskuddet, andre har meget små økonomier og bruger minimalis­mens værktøjer til at få enderne til at mødes. Nogle vil gerne leve mere kli­mavenligt, andre vil kunne gå tidligere på pension eller hjemmepasse deres børn.

For Jane Ibsen Piper er det en vig­tig pointe, at minimalisme ikke er et mål i sig selv, men et middel til at nå derhen, hvor man gerne vil være.

”Det handler om at finde ind til ker­nen af, hvad der er vigtigt for dig, stoppe op og tage aktivt stilling til, hvad du vil med dit liv. Det kan være forskel­ligt i forskellige livsperioder, så nogle gange skal man genforhandle med sig selv: hvad er det gode liv nu?”

Læs også interviewet med bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard om, hvorfor det at leve bæredygtigt kan give højere livskvalitet.

Stress blev vendt til tid og ro

En anden, der også har valgt at skære ned på forbruget for at komme et andet sted hen med sit liv, er forfatter og jour­nalist Nanna Hyldgaard Hansen. Hun blev syg med stress i en periode, da hendes to børn var små. Det var kombi­nationen af et travlt arbejdsliv og livet med små børn, der gjorde, at læsset væltede.

”Det var svært at få en hverdag til hænge sammen. Der var masser af syg­dom, mange deadlines, en følelse af at være konstant bagud og ikke at slå til nogle steder.”

Samtidig var hendes børn startet i en institution, hvor det føltes utrygt at af­levere dem, fordi der ikke var voksne nok. I den periode følte Nanna, at sam­fundskontrakten om, at ens børn bliver passet godt på, mens man arbejder, blev brudt.

Børnene blev senere flyttet til en bedre institution. Men undervejs i disse år besluttede Nanna sammen med sin mand at ændre på deres øko­nomi med det formål at arbejde mindre og få en hverdag uden stress.

”I løbet af et år tog vi et emne hver måned i vores budget. Januar: tøjfor­brug. Februar: mad. Marts: sommerfe­rie.”

Sådan fortsatte de med at endevende hvert hjørne af deres økonomi, og det lykkedes dem at skære så meget ned på forbruget, at de kunne leve for det halve, arbejde mindre og få ro til at komme ovenpå igen.

Nanna Hyldgaard Hansen. Foto: Camilla Arresø

I dag er børnene blevet større, og de har begge skruet lidt op for arbejdet, men ikke for deres forbrug. Det er blevet en ny vane at finde genbrugsgaver, cykle når det er muligt, rejse på ferie med tog og købe flere ting brugt.

”Hvis vi vil købe noget nyt, har vi en tænkepause på en måned, hvor vi tæn­ker over, om vi virkelig skal bruge det og undersøger, om man kan skaffe det brugt. Vi bliver tit spurgt om vi savner noget, men det synes jeg ikke. Det er nemt at finde ting brugt, og vi har lavet et genbrugsrum med nogle naboer.”

Færre ting giver også mere tid og over­skud, fortæller Nanna Hyldgaard Han­sen, og så er det samtidig bedre for kli­maet:

”At leve med et lavere forbrug giver me­ning på så mange planer. Der er en en­kelthed i, at nu har jeg kun tøj i skabet, som jeg kan passe og er glad for. Jeg har en anden ro, fordi der er færre ting igennem systemet. Ting tager tid. Vi ville gerne ændre så mange vaner som muligt og samtidig leve et godt liv. I dag lever vi et bedre liv end før, og vores kli­maaftryk er halveret.”

Et bedre arbejdsliv

Når man først går i gang med at rydde ud i tingene, kan det føre mange andre nye vaner med sig. Ikke mindst i ar­bejdslivet. Nanna Hyldgaard Hansen sagde sin faste stilling som journalist op og blev selvstændig.

”Ved ikke at have brug for så mange penge hver måned, kan jeg leve et mere frit og usikkert arbejdsliv. Med de for­dele og ulemper, der er ved det,” forkla­rer hun.

I dag lever hun af at skrive bøger og holde foredrag. Hun er med på, at livet som selvstændig ikke er for alle, men hun tror, at den frihed, det giver at skære ned på forbruget, kan være gavn­lig for mange. For eksempel, hvis man ønsker at skifte spor i sin karriere eller tage en helt ny uddannelse.

”Jeg har ikke en drøm om at være helt fri og bare ligge på en strand. Eller gå tidligt på pension. Jeg tror, det er vig­tigt at bidrage og være nyttig i verden - også fagligt. Det er mere handlefrihed, der er vigtigt,” forklarer hun.

Og den har hun brugt til at skabe sig et nyt arbejdsliv med nye vaner. Hun gik fra et job præget af mange møder og hyppige forstyrrelser - både fra andre og hende selv – til et nyt liv som selv­stændig, hvor hun ville genvinde kon­centrations- og fordybelsesevnen, skrue ned for arbejdstiden og arbejde på en bedre måde.

Derfor har hun sat fast tid af i kalen­deren til fordybelsesopgaver hver mor­gen, før hun tjekker mails. Telefonen lægger hun ned i en skuffe, så den ikke forstyrrer.

Rutineopgaver samler hun sidst på dagen. Og gåture i skoven og træning er en fast del af hverdagen. De nye vaner gør både, at hun kan nå mere på mindre tid, og at hun har det bedre.

”Vi skal kunne holde til et langt ar­bejdsliv, og det handler også meget om, hvordan man arbejder,” understreger hun.

Jane Ibsen Piper har ikke haft behov for at arbejde mindre, men hun har skiftet job fra den finansielle sektor til en organisation, hvor hun i dag arbej­der med klimaformidling.

”Jeg er gået ned i løn, men ikke ned i tid. Min kæreste og jeg lever for én løn, så vi kunne sagtens gå på deltid, men jeg synes også, der er en værdi i at have en fuldtidsstilling, hvis man kan. Og så arbejder vi begge to med noget, vi synes er spændende.”

I stedet for at bruge overskuddet på at købe ny sofa, nyt tøj eller en dyr rejse, så har de betalt af på deres boliggæld og er også begyndt at investere i grønne investeringsfonde, som stemmer over­ens med deres værdier.

Tid til hvad?

Hvis de nye vaner med lavt forbrug gi­ver mere tid, hvad skal den tid så bru­ges til?

For Jane Ibsen Piper har det vigtigste været tid til familien og ”oplevelser med børnene”. Men hun har også brugt tid på at skrive bøger, lave podcast og drive facebookgruppen, og det har væ­ret muligt, fordi andre ting er blevet prioriteret fra.

For Nanna Hyldgaard Hansen har det en stor værdi, at tiden indimellem får lov til at gå lidt langsommere.

”Man får tid til at opleve sit liv. Mærke årstiderne skifte, være i sine sanser, være taknemmelig for alt det vi har. Når jeg har travlt lukker jeg lidt ned for alt det. Så det at sidde og nyde aftensma­den, uden at alle er helt kørt over af træthed. Så kan der ligge noget dyrebart en tirsdag aften. Små glimt af taknem­melighed. Det har jeg fået mere af.

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2023.